Oh, kære Undervisningsminister, jeg har syndet!

Er madkundskab seriøst det eneste fag, hvor du ikke må vejlede?

Publiceret Senest opdateret

Kære hellige Undervisningsminister

Jeg har i den forgangne uge syndet!

Jeg har snakket med elever.

Jeg har hjulpet elever.

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at dele sine refleksioner i indlæg, deltage i debatten på det faglige netværk samt være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
christian@domesticscience.dk

Jeg har faciliteret madkundskabsprøver for elever.

Jeg har måske, næstendels, lige ved, omtrentlig, approksimativ næsten vejledt elever.

Syndernes forladelse

Så er den første fase af madkundskabsprøven skudt i gang for mit vedkommende. Tre hold har trukket prøveoplæg m.m.

Køreturen hjem fra arbejde giver tid til refleksioner – og her er der én ting som falder mig for brystet… Kommentarer på madkundskabsfora om ikke at hjælpe eleverne til prøven. Kan det virkelig passe?

Her et uddrag fra prøvevejledningen. Læg mærke til den sidste sætning markeret med blå.

Ja, den er god nok. Eleverne i den danske folkeskole må ikke modtage vejledning til deres første prøve – altså kun i madkundskab selvfølgelig…

Uddannelse og vejledning

Jeg har taget en del uddannelser gennem mit liv.

Jeg lader mig som lærer interessere for venner og bekendtes uddannelser, og det er noget vi alle generelt kan snakke om.

Det danske uddannelsessystem er gennemsyret af projektarbejdsformen, hvori vejlederrollen spiller en astronomisk rolle.

Vejledning, individuel eller kollektiv rådgivningsfunktion, hvor vejledere støtter vejledningssøgende i at træffe egne beslutninger. Vejledningsbegrebet, der i anden halvdel af 1900-t. fik stigende betydning på mange samfundsområder, har bl.a. opnået en central stilling i arbejdsmarkeds- og uddannelsessammenhænge”.

Fra denstoredanske.lex.dk

Jeg er uddannet praktikvejleder, hvor jeg kan vejlede lærerstuderende i at træffe egne beslutninger i lærerjobbet. Men jeg må ikke vejlede førstegangsprøvende i at træffe egne beslutninger… Hmmm…

Jeg undres…

Er der en voksen og uddannelseskyndig til stede?

Jeg har syndet!!!

Oh, kære Undervisningsminister, jeg har syndet!

Jeg kan simpelthen ikke holde kæft i to timers planlægningsfase!

Jeg har forsøgt at gøre prøven overkommelig og hyggelig, at gøre madkundskab et rart sted at være og at give eleverne tryghed i, hvad det vil sige at gå til prøve.

Jeg har sniksnakket med og beroliget eleverne i to timer. De kan have meget svært ved at koncentrere sig og sidde stille som i kirken (no offence, Kirkeminister…).

Men er det vejledning, hjælp eller bare hygge?

I næsten, vis ikke alle uddannelser og prøver resten af livet, må man modtage vejledning - men ikke madkundskab i 8.klasse!

Hvor vil vi hen med faget og madkundskabsuddannelse i det hele taget?

Hvorfor ikke sniksnakke med eleverne, hvis det kan hjælpe dem på vej?

Det handler om, at de får en god første oplevelse med prøver. Det handler om at blive glad for madlavning.

Jeg tænker ikke, at det sidste de skal huske fra deres tid med madlavning i skolen skal være, at man ikke kan få nogen som helst hjælp, vejledning eller guidning.

Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og ikke give eleverne svar, men skabe grobund for undren og sætte gang i alverdens læreprocesser. Tja, det gælder vel ret beset al skolegang, ikke?

Karl Tomms spørgsmålstyper

Til dette anbefaler jeg at se nærmere på Karl Tomms spørgsmålstyper og vitterlig tænke disse ind i prøvevejledningen.

Om jeg svarer på et spørgsmål eller to i planlægningsfasen, ændrer ikke på det faktum, at det i sidste ende er eleverne, som laver, forbereder og viser al arbejdet – hvad end det er praktisk eller teoretisk.

Kald mig en crime-rider - guidning og økonomi!

Kan jeg vejlede eleverne til billigere løsninger for madkundskabsbudgettet? Så gør jeg det!

Fx skulle en gruppe bruge kokossukker i en opskrift. Også kendt som palmesukker, hvilket er et rent naturprodukt og smager lidt hen ad brun farin – sødt og karamelagtigt. Pris = ca. 50 kr. for 500 g. Kunne vi anvende farin eller måske blende eller tilsætte lidt kokosmel? Der er her sparet en hel del penge på et allerede lavt budget ved at vejlede.

Kan jeg vejlede eleverne til at vælge at filetere hvilling frem for torsk, er der også sparet på både økonomi og bæredygtighedskontoen.

Jeg lægger ikke ord i munden på eleverne, men vi kan støttet dem i at træffe gode og rette valg, og få dem til at reflektere over deres valg?

Det tænker jeg er vejen frem.

Så kære undervisningsdippedutter-embedstyper-ministre, skal vi ikke have lov til at guide elever i madkundskab – lige som i resten af samfundet?

Madkundskabslige hilsner

Christian