Priser til folkeskolelærere – den gode historie.

Billede fra  pixabay.

Når man er lærer, er der ganske få muligheder. Men priser, anerkendelse og taknemmelighed kan komme mange steder fra. Før sommerferien modtog jeg og fire af mine kollegaer den største anerkendelse, man kan ønske sig. Det var uden rampelys, klapsalver og den røde løber, men glæden var stor.

Jeg er sikker på mange af jer der læser med, kan nikke genkendende til historien. Jeg har som så mange andre kontakt til en lille håndfuld af de mange, mange eleverer, jeg har været i kontakt med gennem mine mange år som lærer.

Solveig

Lige før sommerferien fik jeg og tre af mine kollegaer en besked på Messenger: ”Jeg bliver sygeplejerske lige om lidt. Jeg vil gerne spise middag med jer og takke for hjælp og opbakning gennem min skolegang”.  Vi mødtes alle fem. Solveig fortalte om sin barndom, sin mors død, da hun var seks år og gik i børnehaveklasse. En mandag morgen skulle børnene tegne, hvad de havde lavet i weekenden. Solveig tegnende en kiste. Det var hendes mor, der lå i kisten. Skolen havde ikke fået besked om morens død. De efterfølgende år skete der mange svære ting i familien.

I skolen blev Solveig mobbet. Hun takkede os fire for at havde hjulpet, støttet og bakket op.

Solveig og hendes søskende er superstærke og seje og har viljen til at ville.

Storebror er blevet socialrådgiver, Solveig som sagt sygeplejerske og lillebror går stadig i skole. For Solveig var skolen et frirum. Jeg var heldig at møde Solveig. Solveig var heldig at møde mig og de andre tre kollegaer. Det danske sygehusvæsen er heldig, at de har fået ansat en empatisk ung kvinde.

Rapsangeren og lægen.

En anden af mine elevere skriver Rapsange. Indimellem forstyrrede han temmelig meget. Men en dag da jeg igen, igen bad ham holde mund lidt, trak han racisme kortet: ”Du skældte kun ud på mig, fordi jeg er tamil”. Jeg blev vred og ringede efter hans mor.  Vi fik alle tre en hurtig snak om, at han skulle deltage ordentlig i undervisningen og stoppe med at forstyrre. Derefter gik det meget bedre. Mange år senenere skrev han en sang, hvor han nævner mit navn og episoden. Det blev jeg bare så stolt over. Han er nu læge på et stort hospital i Jylland.