Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Chef, madkundskab kunne godt bruge en skilling mere

Madkundskabsfaget er vel nærmest i et kombineret limbo og en kattepine pga. Ukraine-krigen. En ualmindelig dårlig Molotov-cocktail.

Offentliggjort Sidst opdateret

Madkulturen har netop udgivet en ”tilstandsrapport” på madkundskabsfaget. Dernæst har jeg netop lige afviklet mit første kursus, hvor jeg var kursusholder, hvilket giver en hulens masse indsigt i andre madkundskabslæreres hverdag – og slåskampe!

Note: Jeg har et ok budget, men hold da op, hvor findes der mange pressede budgetter. Men jeg begynder at blive en smule presset på prisstigninger ift. krigen i Ukraine.

https://www.folkeskolen.dk/bornholm-kommune-folkeskolen-nr-09-2022-guldborgsund-kommune/et-udsultet-fag/4633397

https://www.madkulturen.dk/webinarer/

Limbo

I en madkundskabsk-teologisk forstand er faget efter min mening i et limbo.

Faget får masser opmærksomhed og rykker for vildt – men resurser følger ikke med!

Man skaber potentielt flere madkundskabshold på skolerne (læs: hvilket jo er godt), men et eller andet sted mellem skolecheferne og skolelederne strander økonomien til at drive faget. Heraf min limbo-sammenligning.

For det kan vel bedst beskrives som et sted mellem himmel og helvede.

Himmel: At min faglige stolthed får anerkendelsen som fag og fagperson med prøver og kurser – og hertil lidt stigende krav til arbejdet.

Helvede: At man skal præstere til netop disse krav, men at mulighederne minimeres af mangel på resurser.

Med andre ord, er der nogen højere oppe i systemet, som sætter alverdens projekter i søen, men som ikke ser på den potentielle regning som følger projekterne.

Undskyld mig, men det er ski da tåbeligt.

Madkulturens undersøgelse har netop vist, hvordan tilstanden er med økonomien i madkundskabsfaget. Og den er generelt ikke god i den offentlige del (se ovenstående webinar-link).

Fødevarepriser – sky rocketing!

Ham den forpul!€”!# Putin og hans militære operation i Ukraine, begynder at sende bølger gennem det danske fødevaremarked. Ukraine er et kæmpeland og bliver ikke for sjovt sammenlignet som Europas kornkammer m.m. Hvis de skal slå, kan de ikke lave mad... Dernæst er der energipriser und so weiter... Det er lort med lort på!

Og lugten af lorten nærmer sig mig - hastigt...

Pasta making
Samling af hjemmelavet lasagne 6. klasse
Lasagne til ovnen...

Jeg har ok med penge på budgettet, men jeg kan også mærke, at jeg er ved at være en smule presset.

Jeg plejer ikke at have problemer med hjemmelavet lasagne. Faktisk kan jeg normalt næsten spare penge denne undervisningsgang, hvis jeg finder oksefars på bud til mellem 15-20 kr. I denne uge fandt jeg fars - på tilbud; til 35 kr. ½ kg!!!

Semi-økonomisk-presset-madkundskabslige hilsner

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Christian