Mission: Christian vil ikke have lange løg

Jeg er blevet bedt om at undervise én klasse ad gangen (læs: vi er fire klasser på 7. årgang og tre på 8. årgang!). Ergo skal jeg lave det samme i fire uger med 7. årgang. 

Den løser jeg chef – kunsten af parere ordre og finde arbejdsglæde

Sådan bliver der tolket i min arbejdskommune og på min skole. Det respekterer jeg til fulde. 

Bevares vi kunne godt lave frikadeller eller teboller i fire uger, for at der er en tilnærmelsesvis succesrate blandt ikke-madkundskabselever. Men det holder jeg simpelthen ikke til!

Trivialitet er ikke mig. 

Det får jeg simpelthen så lange løg af…

Hvordan skaber vi en god undervisning under disse vilkår?

Så jeg må altså lave en gentagende undervisning for flere hold, som kan udvikle sig i alle mulige retninger – hvis jeg ikke skal få lange løg. 

Det dur jo ikke, hvis en klasse laver en varm ret, mens en anden laver kage og så fremdeles. Hmmm.

Hvad gør man, når 75 % af eleverne ikke har madkundskab og måske heller ikke er en ninja i køkkenet? Vi laver en ualmindelig åben opgave!

Den åbne opgave – learning by doing

Jo, her er mit bud. Hvad er der i køleskabet? 

Eleverne får, ved lodtrækning, tildelt nogle forskellige kødtyper. 

Dernæst den simple opgave som vist på tavlen.

”Lav en lun ret”.

Eleverne må bruge deres fantasi, som de lyster. De fik 15 minutter til at lave en plan og søge opskrifter, se i skabe osv. Dernæst 1 time og 20 minutter til at arbejde i (læs: jeg har 120 minutters undervisning). 

Alt må anvendes i køkkenet!

Jeg har handlet lidt forskellige grøntsager m.m. ind, som eleverne kan tage af – som var det mit eget køleskab derhjemme. Altså basisvarer, konserves og diverse krydderier. Mange af tingene har jeg allerede i køkkenet, hvorfor de ikke skal handles. 

Opgaven handler således om at skubbe eleverne ud af deres comfort zone. Udfordre dem. Om du har madkundskab som prøvevalgfag eller ej. 

Ja, nogen vil måske fejle…

Madkundskabseleverne var foran på point fra start – og det er faktisk fedt at se. Det viser om nogen, at undervisningen giver et læringsafkast.

Alle fik lavet noget mad. Ikke alle var tilfreds. Men jeg var positivt overrasket over resultaterne. Bevares, resultaterne vil være meget bedre med lutter madkundskabselever. Men når ca. 75 % ikke har madkundskab taget i betragtning, synes jeg, at eleverne faktisk har lavet et fantalastisk stykke arbejde. 

Men det viser også, hvor vigtigt et fag madkundskab er!

Det er dannelse til livet og en uundværlig menneskelig kompetence at kunne lave mad!

Et par frikadeller med kartofler og en salat.

Et take på en rullekebab, kom et par stykker rigtig fint fra. 

Et par kødboller med ris og grøntsags-ruskumsnask. Lidt specielt, men smagte ganske fortrinligt.  

I Vesthimmerland kæmper jeg lidt med grøntsager til drenegene... Det er ikke alle børn, som er enige i kostrådene...

Et par mega lækre kyllingespyd. 

Det er forløbet ganske fint i dag

Lets face it. Det er teknisk set opbevaring af eleverne med denne model, som kommunen har valgt. Men det er nu en gang sådan vilkårene er i disse tider. Og dem må vi tilpasse os på bedste vis.

Det har vi jo snart gjort i to år.

Og jeg tror faktisk godt, at jeg kan leve med denne opgave i 3 uger mere, da det er vidt forskellige måltider, som jeg skal vejlede og guide i.  

Madkundskabslige hilsner uden lange løg – endnu.

Christian