Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Christian, Christian, Christian!
Så er vi dæleme i gang igen! Kan man sætte ”normal” i anførselstegn?
Så fik jeg prøvet det der ”normale” undervisning igen.
Ja, det er ski lidt mærkeligt at sætte ordet normale i anførselstegn. Men jeg havde helt glemt, hvor hårdt normal madkundskabsundervisning faktisk er.
Mange spørgsmål!
Efter 3 sammenhængende måneder med virtuel undervisning, havde jeg fået skabt noget kontinuitet, eleverne kendte proceduren for undervisningens opbygning, og eleverne vidste, hvordan man agerede i det virtuelle. Magnifique!
Nu er vi tilbage til normalen, i hvert fald hver anden uge, men den kunne eleverne tilsyneladende ikke huske. Og det kunne madkundskabslæreren heller.
Aldrig har mit navn blevet brugt så meget! Al den rutine, som mine elever havde opbygget inden nedlukningen var pist borte. Hvordan læser man en opskrift? Skal jeg læse opskriften? Hvorfor skal jeg gøre dit og dat?
Og aldrig har jeg sagt: ”Prøv lige at kigge i opskriften en ekstra gang”.
Al rutine og lært stof var pist borte…
Ikke desto mindre fik eleverne lavet en fin lille brunch, vi hyggede os og fik startet op på skolens fedeste fag igen.
Vi fik bl.a. lavet omeletter, havregrynspandekager, smoothies og arme riddere.
Kan man blive træt af to undervisningstimer?
Rutiner, vane, kontinuitet – what ever…
Når alt kommer til alt, tror jeg det handler om vaner og rutiner, om du vil.
Vi, mennesker, er styret af vaner og rutiner og disse er i opbrud i tiden, med alverdens omskiftelige tiltag i hverdagen.
Det sætter mig, madkundskabslæreren, på prøve i et fag, hvor organisering og klasseledelse skal være knivskarpt. Ellers kommer undervisningen til at sejle.
Når vi mennesker kommer ind i hverdagsrytmer og rutiner, hviler vi mere i os selv, såvel lærer som elever. Vi kan godt bryde disse rutiner, men omstillinger kræver og tærer på energien.
Konklusion
Jeg er nok kommet frem til, at madkundskab er et fag, hvor didaktik, klasseledelse og rutiner bare er sindssyg vigtige faktorer for god undervisning. Og du kan ikke bare skabe det med et knips med fingrene.
Du kan have planlagt din undervisning nok så godt og lede klassen nok så godt, men eleverne skal også ind i rutinerne igen, før de kan navigere i din klasseledelse og de didaktiske tanker, der er bag.
Det tog tid at komme ind i en god rytme med virtuel undervisning – vi fandt den og det fungerede supergodt.
På samme vis skal vi nu finde rytmen i ”den normale” undervisning.
Bliver det svært med en undervisningsgang på skolen efterfulgt af en undervisningsgang derhjemme?
Det vil tiden vise…
Jeg knuselsker mine elever
Jeg har de mest fantastiske, fjollede, glade, madinteresseret madkundskabselever. Dagens klasse var ingen undtagelse.
De gav den max-gas! Jeg tror bare, de skal ind i rutinerne igen.
Men hold kæft, hvor var det dejligt at være sammen med eleverne igen!
Nu er jeg træt, og tror nok lige, at jeg napper et glas vino til aftensmaden!
Har du fået en god start på den lidt mere ”normale” madkundskabsundervisning?
Mange trætte hilsner
Christian