Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Karriereskift.
Hvorfor laver du karriereskift? Det var et spørgsmål, jeg fik for ca. en måned siden fra en dreng i 3 klasse. Jeg smilede tilbage, og kom vist også til at sige, at sådan havde jeg ikke lige set det.
Billede fra pixabay.
For er det et karriereskift at gå fra at være folkeskolelærer i 35,5 år – de sidste 25,5 år på den samme skole til at oprette en lille privat børnepasningsordning 3,5 år før pensionsalderen?
Slut med HEJ Anne-Dorte, hvornår skal vi have dig igen!
Slut med snakke om alt mellem himmel og jord, som eleverne synes er vigtige og lige skal af med.
Slut med at se glæden i elevernes øjne, når fx deres nissekorstingsbroderier er færdige. Når de gør sig umage og er kreative med stof, symaskiner, dekupørsav. Når de lærer nye teknikker, som de kan bruge i andre sammenhænge.
Slut med at lære grundteknikker i køkkenet og derefter eksperimentere med Madkamp i køkkenet. Slut med glæden hos eleverne, når de smager på en ret, som er lykkes ud over det sædvanlige, og når de nyder det måltid, som de sammen har anrettet.
Slut med elevere, som får en ahaoplevelse i naturteknologi-undervisningen. Nåe, er det derfor og på den måde, det hænger sammen.
Slut med digte, skuespil, udstillinger og projektarbejder.
Slut med kollegial udvikling, sammenhold, omsorg, men IKKE med venskaber for livet.
Slut med blogindlæg som faglig rådgiver i madkundskab på Folkeskolen og med faggruppemøder for madkundskab i undervisningsministeriet.
Vil ikke savne det hele
Men heller Ikke flere sammenstød, konfrontationer og uretfærdige beskyldninger fra min skoleleder.
Ikke mere Aula, som jeg stadig ikke helt har gennemskuet. Men hvor jeg har brugt meget tid og ofte opgivet igen, fordi jeg ikke kan finde en vigtig besked.
Ikke flere elevplaner i MOMO, som ingen alligevel læser. Ikke flere eleverer der skal vurderes på 12 trin; dur – dur ikke, du er på vej - du er ude. En karakterskala, der ikke bliver talt meget om, og som eleverne får, fra de er ganske små, og som jeg slet ikke bryder mig om.
Ikke mere oprydning i madkundskabslokalet. Slut med rengøring, oprydning, tøjvask efter aftenskolebrug eller kollegaer som ikke har deres daglige gang i lokalet.
Ikke mere oprydning i håndværk og designlokalet efter valghold, projektuger, kan vi lige låne, hov vi glemte at komme tilbage i kassen, på den rigtige hylde.
Ikke flere kommunale tiltag, hvor kollegaer og jeg tænker, der har vi været. Gamle idéer på nye flasker, en masse penge til konsulenter som går fra den daglige undervisning, og som dør lige så hurtigt ud, som de opstod.
Tak til jer, der læste med og måske kom med en kommentar.
Tak til mit team og mine kollegaer. Tak til alle de fantastiske lærere jeg har mødt på min vej.
Pas godt på folkeskolen.