Opbrud af traditioner – del 1 – Påskens komme

Jeg ved det ski ikke…

Men jeg ved, hvordan jeg vil danne mine egne børn. Og jeg ved, hvordan jeg vil undervise mine elever – i det omfang jeg kan med madkundskaben, for at kunne bidrage til en almen viden og en my dannelse. 

Jeg må skulle overlevere disse skikke, sædvaner, værdier og regler til næste generation... 

I løbet af året vil jeg komme med et par indlæg med ideer og opgaver, som kan bidrage til at holde visse traditioner i hævd samt oplyse eleverne om vores grundlæggende madkultur.

Vi kommer ikke uden om, at vi lever i et multikulturelt samfund, hvor vi bliver påvirket af ualmindelig mange ting. 

Og er der så noget galt med det? 

Næ, men der er en dybere kulturel forankring, dannelse og bevidstgørelse af den danske madkultur og oplysning hermed. Hvad du træffer af valg efterfølgende, er op til dig. 

Jeg synes at kunne mærke på mine egne børn og elever, at de ikke ved så meget om alle de højtider, vi har i løbet af et år. Jeg mener, at der er en vis almen viden (som stille og roligt går tabt med tiden).  

Her tror jeg, at vi kommer langt med oplysning i skolen, da denne er en fælles institution, som samler traditioner, værdier og faglighed.

Påsken – en fesen tid…

Påsken er altså lidt fesen ren madmæssig. Der er ikke de helt vilde madtraditioner til påsken.  

Det skyldes nok, at den falder på en tid, hvor al det spiselige begynder at blomstre. Vi kan ikke helt høste nogle lækkerier endnu. 

Måske det også er derfor, at en standard dansk påskefrokost i dag består af rugbrød og alverdens pålæg, nogle æg, sild og masser af påskebryg og snaps.

Men der er dog ægget, som vi netop kan tage med i undervisningen – og hjemmene. 

Lad os fokusere på ægget

Ægget symboliserer frugtbarhed. 

Tilbage i tiden (1800-tallet-ish) var ægget en markør på, at det nu var blevet forår. Op mod påsken kom der flere lyse timer; lige med hønsene begynder at lægge æg igen. Æg var dengang en delikatesse, hvor vi i dag tager dem forgivet. 

Så lad os da fokusere på ægget i madkundskabsundervisningen!

Skidne æg

Tilbage i tiden måtte vi ikke lave alt mulig praktisk arbejde på helligedage, så som Skærtorsdag og Langfredag. Derfor havde mutter travlt om lørdagen inden påskedagene. Der skulle bl.a. vaskes tøj, hvorfor hun ikke havde så megen tid til madlavning. Hun skulle bruge en nem og overkommelig ret = skidne æg serveret i sennepssovs. Ordet skidne kommer fra ordet beskidt, som i beskidt tøj. Derfor skiden lørdag. Skidne æg.  

En ting er sikkert. Næste år har jeg et lille påsketema på min 6. klasses undervisningsplan. 

Det kunne da være spændende at høre, hvad I tænker om vores madkulturelle dannelse og de traditioner, der måtte ligge her op til påske. 

Hvad skal du i påsken?

Påskelige hilsner

Christian

Du kan evt. se et lille videoklip om traditionen om skidne æg her: https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/pasketradition-hvorfor-spiser-vi-skidne-aeg