Blog

En, to mange pander...

Anbefalinger til redskaber i madkundskab

Hvad skal der egentlig være af redskaber i et madkundskabslokale? Det vil jeg her give et bud på.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens madkundskabs-
rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Jeg læser tit om madkundskabslærere, som spørger til, hvad folk har af redskaber i deres faglokaler. Og i mit virke som faglig rådgiver og kursusholder, oplever jeg flere og flere lokaler, som måske trænger til et redskab eller to mere. Og lidt kærlighed…

Vi kommer ikke uden om, at der er forskel på hvor mange eller få ressourcer den enkelte skole eller kommune stiller til rådighed til madkundskabsfaget.

Derfor er det egentlig også megahamrende svært at lave en anbefaling til, hvad et madkundskabslokale bør indeholde.

Der findes mange forskellige pandetyper. Men vi SKAL have basis pander og gryder. Giver det mening at investere i en wok i dit lokale? Det snakker I om i jeres team.


Disclaimer…

Der er nemlig milevid forskel på, hvor mange ressourcer faget bliver stillet til rådighed på de respektive skoler. Så tag ikke denne liste af anbefalinger ilde op. Det kan jo ske, at jeg formår at træde nogen over tæerne, støde og krænke nogen eller på anden vis faglig forurettede dem, da listen både er lang og potentiel dyr.

Dernæst er det forskelligt, hvad vores ambitionsniveau for faget som madkundskabslærer er.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at mine ambitioner for madkundskab er stor, men det er en hårfin grænse. Så derfor har jeg prøvet på at lave en differentieret anbefaling til redskaber i madkundskabslokalet.

Mine kærligste faglige tanker er, at nedenstående liste ses som en delvis nødvendigheds-, ønske- og ambitionsliste for faget, da vi med disse redskaber kan lave mega-knaldhamrende-lækker-faglig-undervisning – vel vidende at der findes skoler i det danske land, hvor kommuner og skoleledere negligerer faget for hårdt!

Jeg har indsat et punkt, som jeg kalder fællesudstyr. Dette er udstyr, som ikke altid er fremme, men som jeg har til at stå i andre skabe end i elevkøkkenerne. Disse udstyr tages frem til givne lejligheder, hvor det giver faglig mening. Fx en filetringskniv til et fiskeforløb. Det giver med andre ord ikke mening at have dette redskab fremme i anden undervisning end forløb, hvor der fileteres.

Mikroovne er ikke bare til popcorn og optøning af frysemad. Jeg har fem. En i hver af min 5 køkkener.


Level 1 - Basisudstyr

I køkkenerne:

Ordentlige kokkeknive

Brødknive

Piskeris

Grydeske

Grønsagsskræller

Urtekniv

Dejskraber

Kasserolle med låg

3 liters gryde med låg

Stegepande 28 cm

Store metalskål

Lille metalskål

Metal si

Dørslag/plastik si

Plastikskærebræt gerne stor og i flere farver til at adskille fødevarer = mulighed for god hygiejne

Decilitermål

Målekande

Vægt

Kagerulle

Meljævner

Fællesudstyr:

Fileteringsknive

Håndmikser

Stavblender (køb evt. sæt med minihakker)

Pastamaskine

Diverse ildfastefade

Diverse springforme

Level 2 – Lidt flere muligheder

Fællesudstyr:

Frituregryde

Pandekage pande

Vaffeljern hjerte/belgisk

Tortilla presse

Souffléforme

Mikroovne


Sifonflasken hører måske til i den lidt mere eksklusive udstyrssamling. Med eksklusiv udstyr følger også ansvar til madkundskabslæreren. Både til vedligehold og brug og indsigt i redskabet.

Level 3 – Mange videnskabelige muligheder

Fællesudstyr:

Sous vide og vakuumpakker (+poser hertil)

Sifonflasker

Ismaskiner


Ismaskiner bliver mere og mere almindelig i flere husholdninger. Det er en fed videnskab, som vi kan trække ind i undervisningen. 1100 kr og du får en fin ismaskiner med indbygget kompressor.


Et afsluttende råd

Jeg har brugt 5-6 år på at bygge ovenstående arsenal op.

Jeg arbejder med et budget på 10-12 1kroner pr. elev og en lille pulje på et par tusinde kroner til redskaber hvert skoleår. Med andre ord skriver jeg på mit budgetønske til skolelederen, at jeg ønsker penge til redskaber hvert skoleår. Pander og skåle bliver slidte med tiden; noget går i stykker og skal udskiftes. Derfor, gør din leder opmærksom på, at du har brug for sådan en pulje. Derudover har jeg haft skoleår, hvor jeg har været så sej med budgettet, at jeg ikke har brugt hele budgettet (note: jeg handler selv i supermarked og kan spare en masse penge ved dette, frem for leveringsaftaler – det er en smagssag). Dette ”overskud” eller besparing har jeg investeret i redskaberne til Level 2 + 3 med tiden.

Sous viden er altså ikke kun en far-ting (lige som grillen). De kan anskaffes til billige penge, hvis du holder øje i tilbudsaviser. Og du kan lave både faglig og praktisk arbejde med sous viden.


Kan det ske, at der mangler et redskab her eller der? Måske ja. Måske jeg har overset et redskab, da jeg gik eget faglokale igennem…

Madkundskabslokalet er et faglokale, som ikke må nedprioriteres, hvis vi skal skabe ordentlig og god undervisning.

Madkundskabelige hilsner

Christian

Powered by Labrador CMS