Teori vs. praksisfaglighed i madkundskab

Der er megen fokus på balancen, og måden hvorpå teorien påvirker vores fag i tiden. Specielt i disse tider, hvor skoler har afviklet januar/februar-prøver ligesom sommerprøverne så småt står for døren.

Har jeg nu nået det hele?

Er mine elever gode nok?

Får de en gode oplevelse til deres første prøve?

Ja, der er mange ting på spil.

Og der er mange faktorer, som har indflydelse på, hvorvidt madkundkabslærere har forudsætninger og overskud til at skabe bro mellem netop teori og praksisfaglighed.

Karen Wistoft sagde…

Og jeg er ski enig med Karen…

https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-madkundskab-praksisfaglighed/professor-om-madkundskab-det-ma-aldrig-blive-teori-for-teoriens-skyld/4702693

Undskyldningerne kan være mange, når vi diskuterer, hvorvidt teorien fylder for meget, eller om der slet ikke er tid til teori.

Jeg tror ikke, der er en universel løsning herpå. Og det er sgu egentlig også fint, da metodefriheden er noget af det, der gør lærerhvervet så unikt, smukt og omskifteligt i hverdagen.

Men det er altid rart at vide, at der er mange mulige tilgange til (og teorien heri) hvervet som madkundskabslærer – og at teori og praksisfaglighed godt kan gå hånd i hånd.

2 x 45 = travlt

Specielt hvis man skal nå lidt teori.

Det har jeg fundet ud af personligt, da jeg har valgt at nulstille og starte forfra rent jobmæssigt med et jobskifte (note: nyt sted, ny kultur, nye kompromisser). Men all happy days!

Før havde jeg to gange 60 minutter = god tid.

Nu har jeg på 8. klasse 2 x 45 minutter = sygt travlt!

Læs mere her: https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-madkundskabsradgiver-madkundskab/er-graesset-gronnere-pa-den-anden-side/4702937

To vigtige faktorer

… som kan skabe gode forudsætninger for madkundskabslærerens muligheder for at skabe bro mellem teori og praksisfaglighed, er:

1. Nok penge…

2. Nok tid…

Men det har vi ikke altid. Og kommuner og skoleledere ser ikke altid lige ens på dette, når de skal have deres regneark til at gå op i en højere enhed.

Men hvordan får vi så disse to ting?

Vejledende timetal

Ønsketænkningen vil være, at vi i første omgang får øget det vejledende timetal for faget en smule, således man kan afvikle 3 x 45 minutter i madkundskab. Men jeg ved også godt at der findes større regnestykker end bare madkundskabsfaget.

Meeen alternativt kunne man placere madkundskab i yderpositioner i elevernes skemaer eller parallellagt med andre fag md færre timer på årsnormen, så vil man kunne ”holde fri”/have et andet fag i skoleårets første 10 uger, inden man så har 3 x 45 minutter i de resterende 30 uger.

Min opskrift på teori i madkundskab efterfulgt af praksisfaglighed

Jeg har brugt mange år (inden prøven) på at implementere faglig læsning (mange forskellige læsetilgange til artikler) i min madkundskabsundervisning og bilder mig ind, at mine elever faktisk ved en hel masse om madens verden og de fire indholdsområder.

10-15 minutters fagligt indspark i hver lektion om det der skal arbejdes med. Hvordan teorien leveres, er nærmest underordnet, hvis du spørger mig (variation er altid godt). Jeg bruger meget forskellige læseformer med dertilhørende notatskriblerier. Men et oplæg med henvisning til, hvor eleverne kan læse og undersøge mere (fx et dias), en video eller et Youtube-klip eller en podcast, kunne også være en mulighed.

Herefter en tur i køkkenet og arbejde med tingene i praksis. Det kunne være at lave fastelavnsboller + læse en smule herom sammen (læs mere her: https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-madkundskabsradgiver-madkundskab/fastelavn-er-mit-navn/4700569)

Det skal bare understøtte, det vi arbejder med. I dette tilfælde madkultur.

Kunne man læse om kulhydrater inden man laver en kulhydratrig ret i praksis?

Alt sammen kan hobe sig op til en almen madviden, som kan blive aktuel til en madkundskabsprøve.

Vi kommer ikke uden om, at jeg er presset på tid i mine 2 x 45 minutters lektioner. Men det kræver så, at jeg tilpasser madlavningen og valg af retter herefter.

Kontinuitet og progression

Jeg bliver aldrig fan af en fast struktur, hvor der er teori hver anden gang og praksis dernæst. Jeg mener, vi skal lave mad. Det er et håndværksfag! Dernæst tror jeg, det er sværere at gøre faget mere motiverende for eleverne, hvis de ved, at de kun laver mad hver anden gang. Det virker for mig mere som en spareøvelse, fordi der ikke er nok resurser til mad, eller som en teoretisk ”afskrækkethed”, hvor vi kommer til at overteoretisere faget. Men derfor kan det jo godt fungerer i praksis for dig.

Slutteligt kommer progressionen – som der slet ikke er plads eller tid til at skrive om i dette indlæg. Men gennem progressionsbegrebet og teamsamarbejde blandt alle skolens madkundskabslærere, kan vi minimere/fordele/opbygge teorien på flere år og indlæring af rutiner i køkkenet, hvis vi bare bygger ovenpå for hvert skoleår. Men det kræver noget af madkundskabslærerteamet samt at ledelsen giver tid til at samarbejde (læs: jeg møder en del madkundskabslærer, som aldrig har hørt om teamsamarbejde, eller som vitterlig ikke har tid til et sådant samarbejde). Det er sørgeligt, men virkeligheden, og en helt tredje problematik i folkeskolen som helhed og ikke kun madkundskab.

Viden og færdigheder går altså hånd i hånd, og kan understøtte udbyttet af læringen og få eleven til at se såvel teori som praksisfagligheden i en større kontekst.

Færdigheder og viden supplerer hinanden.

Madkundskabslige hilsner

Christian