Jul, autisme og gamle madkundskabsdyder

Når jeg underviser i madkundskab i K-klasser (indenfor autisme-spektrum), handler madkundskab ikke kun om Fælles Mål, læringsmål, kompetenceområder und so weiter. Det handler om livsduelighed, handlekompetencer og om at lære at begå sig i forskellige sociale arenaer.

Hvad er de gængse forståelser, normer og pli og dyder, når vi er i livets mange forskellige arenaer; i dette tilfælde i og omkring køkkenet?

Dette har autister generelt set svært ved at navigere i – og som skolelærer på 15 sæson, vil jeg også tillade mig at generalisere, at elever på almen sågar også svært ved dette.

Lang historie kort, lever vi i et samfund, hvor normer, traditioner og almen dannelse er i opbrud. Og her kan madkundskab altså bare noget!

Madkundskabens livsarenaer

Hvad handler madkundskab egentlig om, når det kommer til stykket?

Hvad kan madkundskab, som vi tager for givet?

Sidde ved bord i fællesskab. Hvilken pil og dyder er der heri?

Traditioner og læring herom.

Mad som fællesskabende faktor.

Jeg kunne blive ved!

Almen dannelse versus læringsmål

Jeg er fan af madkundskabsprøven. Og jeg synes også at Fælles Mål er et godt redskab, som du med fordele kan bygge dine undervisningsplaner op omkring. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Kunne vi justere krav og forventninger til såvel prøve som læringsmål – ja.

Dette er en balancegang. For der er krav, vi som lærer skal indfri, og det synes jeg er fint. Faget vinder stille og roligt frem fra opfattelsen af tebolle- og frikadellesløjd. Faget har fået mere værdi! Og dette skyldes helt og holdent mere autoritet med status som prøvefag, samt en vis ”tvunget” målrettethed i undervisningen, da læreren skal gøre eleven klar til noget. Undervisning bliver tildelt en legitimitet og berettigethed, hvor faget ikke længere bare er fyld og hygge. Læring, betydningsdannende og hygge kan godt gå hånd i hånd.

For almen dannelse er skisme vigtigt i disse tider.

Og det er jeg op mod jul virkelig fået arbejdet med på mellemtrin og udskoling i K-klasseregi, hvor jeg var i tvivl om det var lidt for pladr-madkundskabsagtigt. Men det var det bestemt ikke!

Almen dannelse i et autisme-spektrum

Det er kommet bag på mig, hvor stor betydning madkundskaben kan have for eleverne med autisme deslignende.

Her har jeg skullet skabe en hel anden form for læringsprogression over såvel skoleåret som hele elevernes skoleforløb. Og der er meget mere på spil end læringsmål.

Jeg arbejder således med at vende og overvinde elevernes frygt og/eller modstand mod at gå i faglokalet (læs: for nogen elever er dette en kæmpe overvindelse). Herefter skal de lære at begå sig i et køkken, navigere i et køkken, leve med de mange indtryk og meget meget mere.

Når alle disse ting kan være en udfordring, er det en kæmpe sejr at afholde en fælles julefrokost med klassen og dennes lærere og pædagoger, hvor alle bidrager ind i fællesskabet med en eller anden ret og diverse løse opgaver.

Og hold da kæft hvor er det fedt, når dette lykkes!

Sådan arbejdede vi

Her følger et par billeder og indblik i vores julefrokoster.

Herfra skulle vi skyde os ind på nogle klassiske juleelementer til frokosten. 

Sådan gik det…

Det gode ved julemaden er, at den er relativ nem, men der er flere forskellige typer opgaver og retter. Derfor havde jeg gjort en masse arbejdsstationer klar i køkkenet i pausen inden, således eleverne havde de fleste ting ved hånden. Herfra var 2-3 voksne, som kunne gå rundt og hjælpe klassernes 6-9 elever.

Således det sidste indlæg i 2023.

Skulle du have inputs til emner og indlæg i 2024, skal du være velkommen til at smide en kommentar eller en mail på christian@domesticscience.dk. Så håber jeg at kunne gøre dit bud til genstand for evt. indlæg på www.Folkeskolen.dk.

God jul til dig og dine kære.

Madkundskabslig og julende hilsner

Christian