Har du taget pis på dine elever i dag?

Jeg bruger megen humor i min relationsdannelse med eleverne i alle mine fag. Men madkundskab kan bare noget, som mange andre fag ikke kan! Vi kan sniksnakke, mens vi skræller en gulerod eller rører i saucen. Det kan du ikke, når du læser Tove Ditlevsen…

Den man elsker, tugter man

Humor kan bare noget ekstra, hvor du viser eleverne, at du holder af dem. Men alt med måde og du skal kende eleverne.

Jeg gør det klart for eleverne, at jeg laver sjov i undervisningen, allerede ved første undervisningsgang, og at jeg også kan tage lidt fis. Det bryder isen. Og man kan altså sagtens stadig presse en masse faglighed ind i hovederne på poderne, selv om man forsøger at være sjov.

Men alt med måde…

Siger frikadellerne øf?

”Christian, er mine frikadeller færdige?”, er altid en klassiker, da mange elever af gode grunde ikke ved, hvornår kødet er gennemstegt (læs: få har erfaringer fra hjemmet iflg. ny rapport fra Madkulturen).

Det åbenlyse i første omgang vil selvfølgelig være at trykke forsigtigt på frikadellen. Hvis der kommer klar saft op = positivt tegn. Alternativt lav et lille snit og se efter hvid/gråligt fars. Det må ikke være lyserødt!

Christians dårlige farjoke-twist: Prøv at bede eleverne lytte til frikadellerne! Hvis frikadellerne siger øf, er de ikke færdige…

Overraskende mange lægger øret ned mod frikadellerne, hvortil jeg smiler, griner, klapper dem på skulderen og giver dem ovenstående faglige vinkel.

Siger kyllingen bok-bok?

”Christian, er mit kyllingebryst færdig?”…

Brug den samme som med frikadellerne!

Christians dårlige farjoke-twist: Prøv at bede eleverne lytte til kyllingestykket! Hvis det siger pip eller bok-bok, er det ikke færdigt.

Overraskende mange lægger øret ned mod kyllingen, hvortil jeg smiler, griner, klapper dem på skulderen og giver dem ovenstående råd.

Jeg tror ski du har presset dejen gennem bordpladen!

Kagerullerne er fremme til alverdens bagning. Og tit skal deje rulles ud med en kagerulle, hvor det er vigtigt at vende dejen ofte + ej trykke for hårdt med kagerullen, således dejen sidder fast i bordpladen. Så kan eleverne rulle dejen nok så fladt ud – men den kommer ikke fra bordpladen i et stykke…

Christians dårlige farjoke-twist: ”Hold da kæft mand, jeg tror du har trykket dejen gennem bordpladen!”, hvortil jeg åbner skabslågen under dejen og laver store øjne. Mange elever vil kigge ind i skabet, hvor igen der står en idiot af en madkundskabslærer med et fjoget grin.

OBS; sikkerhedsnote! Du skal være bevidst om, at eleverne står med en kagerulle i hånden, hvorfor dette kan resultere i et par klask. Men dem tager vi også med og griner sammen.

Eleverne glemmer herefter ikke at vende dejen ofte under udrulning med kagerulle.

Du tager bare 200 ærter! Læs nu for helvede opskriften!

Hvor tit beder du ikke eleverne læse opskriften en ekstra gang? Jeg plejer at laver en kort gennemgang/læsning og nedslag i vigtige detaljer heri. Og dernæst følger også en mulighed for liige at læse en ekstra gang. Oooog og og alligevel bliver man mødt med alverdens spørgsmål, som STÅR klart i opskriften, ikke (specielt i 5+6. klasse)?

Christians dårlige farjoke-twist: Jeg havde en elev, som spurgte til stuvede grønærter: ”Jeg skal godt nok tage 200 ærter, ikke, Christian?”. Christian smiler hurtigt og siger jo!

Eleven havde ikke læst det lille g for gram…

Jeg stoppede eleven ved 60 ærter…

Du bruger den bare!

Alt med måde

Man skal selvfølgelig passe på, at det ikke tager overhånd, lige som at du skal vise at du kære om eleverne. At tage pis på folk i al almindelighed, handler om at signalere, at jeg laver sjov og at jeg helt vild godt kan lide dig. Det gør vi med vores kropssprog, intonation og ansigtsudtryk.

Vi har kun den ”Fun”, vi selv blander.

Madkundskabslige og vittige hilsner

Christian