Vegetarforløb – Roden til uvidenhed, rigiditet og alskens former for frustrationer

"Talemåden betyder, at du, når du ikke foretager dig noget nyttigt eller fornuftigt, let skaber problemer for sig selv eller andre, fx fordi man af kedsomhed fristes til uacceptable handlinger".

Således skriver ordnet.dk.

I 7. klasse arbejder jeg altid med et forløb, som jeg førhen kaldte frugt og grønt. Nu om dage kalder jeg det for et vegetarforløb. Og efter at være skiftet arbejdsplads til også at arbejde med autisme og K-klasser, har jeg erfaret, at det var en kæmpe fejl!

Jeg starter en af mine artikler om kødfri kost – noget for dig? således: ”Altså når jeg præsenterer dette for unge friske drenge i 7. klasse, kigger de på mig, som om jeg er idiot… Men der kan altså være lidt om snakken – eller måske bare et par muligheder? Altså det med det kødfrie… Ikke hvorvidt jeg er en idiot…

Med andre ord, er der altid en vis modstand, når jeg starter dette forløb op.

Skulle du være mere nysgerrig på forløbet, kan du finde det her eller på MinUddannelse.

Uvidenhed

Jeg knuselsker vegetarmad. Det vokser mere og mere på mig. Bevares, jeg elsker et godt stykke kød, men i takt med oplysning og eksperimenteren og kiggen i opskriftsbøger, spiser jeg selv mere og mere kødfrit. Og jeg kan generelt ikke spise ret meget kød, når det så er, at jeg spiser kødretter.

Som du måske kan læse ud af dette, tror jeg, at oplysning, afprøvning og eksperimenter er vejen frem.

Jeg tør godt at komme med en generalisering og sige, at mange danske hjem ikke ved en skid om vegetarmad – ja de ved jo heller ikke meget om madlavning (se rapporter fra Madkulturen).

Derfor har vi madkundskabslærere en kæmpe rolle ift. at folde vegetarbegrebet ud for eleverne og give dem nogle oplevelse med denne genre inden for madlavning.

Rigiditet og alskens frustrationer

Gang ”en vis modstand” med ti!

Den autistiske hjerne kan til tider være meget rigid med fastlåste tanker, som bliver til et fastlåst handlemønster. Med andre ord kan det være svært at flytte dette mindset – og det må jeg erkende har været svært i dette forløb!

Der var elever, som ikke vil gå til undervisning pga. temaet. Her kræver det en del oplysning (læs: som jo skal tilegnes i undervisningen). Eleverne skulle altså forberedes rigtig meget inden, hvilket vi gør med et ugeskema, som eleverne får fredagen inden den kommende uge. Det var ikke helt nok i først omgang.

Det pudsige har været, at eleverne brokker sig, er sure og mutte, men de har alligevel lavet maden – og de har været megaseje! Altså to timers brok over temaet, og alligevel spiser og smager de på maden; ja sågar tager flere portioner – men brokken fortsætter derudad! Det er ski lidt sjovt, men også fedt at de tager udfordringen op.

Måske det kan kaldes optimal frustration i bedste Vygotsky-style?

Klar til livet, aka dannelse, versus læringsmål

Jeg synes godt, de kan gå hånd i hånd. Og det mener jeg, da et vegetarforløb er kærkomment i den forstand, at det giver eleverne en vis oplysning om livets komme. 

Vi er som samfund nødt til at oplyse eleverne og de mange perspektiver i vegetarvinkler på livet. Det er også det, der er humlen i læringsmålene for faget. Dernæst er vi som madkundskabslærere forpligtiget til at give eleverne den nødvendige viden til at kunne diskutere og argumentere for og imod at leve vegetarisk i prøve øjemed.

Jeg skal som madkundskabslærer hverken bestemme eller hjernevaske eleverne til en bestemt livsstil.

Jeg skal som madkundskabslærer sætte eleverne i stand til at træffe et valg. Om andre mennesker så er enige i elevernes valg, er en helt anden sag. Det synes jeg gælder faget generelt.

At jeg gerne vil påvirke mine elever i bestemte retninger er så en anden sag. Men jeg kommer aldrig til at sige, at de skal gøre lige netop sådan her og sådan der, når de træffer deres madvalg i livet!

Her skal jeg maddanne eleverne til livet, det bedste jeg kan…

Madkundskabslige hilsner

Christian