Det er din skyld, Christian!

Så er vi endnu en gang kommet til den opbagte dej. Vi kan også kalde den for en Choux-dej, hvis du lige vil have den til at name-droppe og lyde klog. Dansk: vandbakkelse = lyder fandme fesent…. 

I 7. klasse arbejder mine elever altid med profiteroles, mens vi i 8. klasse arbejder med eclairs.

Det er en relativ nem, billig (specielt med margarine – jeg bruger smør) og overskuelig måde at arbejde med den afbagte dej på.

Men stadig med big-time-risky, hvis du ikke lytter til læreren og følger opskriften!

Specielt hvis der er fejl i opskriften…

Hvad er en eclair?

”Choux” betyder egentlig kål på fransk, hvilket henviser til profiterols bette kålagtige udseende – som er hule indvendig.

Denne middelalderlige dej tilberedes over to omgange. Først som en afbagt dej af vand, smør og mel i en kasserolle. Disse koges op i en kasserolle eller gryde, hvorefter æggeblommer tilsættes. Æggenes indhold af lecitin vil hjælpe til en tykning af dejen og binde den godt sammen.

En tur i sprøjtepose og sirligt på bageplade, inden en bagning i ovn – hvor man ikke åbner ovnen for at tjekke bagværket!

Flot afbagt, let afkøling på rist, inden at dine eclairs kan fyldes med creme og pyntes med glasur eller chokoladeglace. Bare himmelsk… 

Kunsten at fejle

Jeg kan egentlig godt lide, når der er fejl i madlavningen.

At fejle er godt.

Fejl er det, vi lærer mest af i livet.

Kunsten er at vende og italesætte fejlene ordentligt, videnskabeligt og pædagogisk korrekt.

Fejl kan vi bruge til læring, hvis vi kan forklare, hvorfor fejlen skete. Bevares, der er også de fejl, hvor eleven måske ikke hørte efter, fjollede, lavede ballade – you name it – af narrestreger som elever kan lave i et køkken. 

Men vi skal understøtte eleverne efterfølgende, således motivationen og madglæden holdes oppe.

Og så kan vi altid smage produkter af klassekammeraterne – desto mindre det er læreren som er skyld i fejlen!

Et skide punkt i opskriften!!! Når læreren fejler

Alle dejene blev helt flydende…

Det plejer de ikke…

Hvad filan sker der…?

Bevares, der er altid en eller anden knaldhat, som ikke hører efter eller ikke følger opskriften…

Jeg laver selv mine opskrifter på Domestic Science, og det er en hjemmeside/undervisningsportal, som har været under op- og ombygning de sidste 7 år. Først som mit eget kartotek af opskrifter, fagtekster og forløb. Sidenhen blev siden brugt af flere og der måtte tilpasses med brugervenlighed.

Jeg er ved at lægge opskrifterne over i en overskuelig formular, som også er printvenlig.

Her går det galt i forberedelsen, da jeg glemmer et meget vigtigt punkt!

”Stil gryden tilbage på blusset, og varm dejen op ved middel varme under konstant omrøring med dejskraberen. Rør i ca. 2 minutter, og så skal dejen samle sig og slippe grydens sider”.

Så der manglede at blive ”fanget” en masse damp i dejen. Gelatineringen af stivelsen er et springende punkt i vores choux-dej. Vi bruger stivelsesgelatinering som en hydreringsteknik (måske du har hørt om tangzhong), hvor vi ved at ”forkoge” melet fanger fugten i dejen og effektivt binder vandet. Kombineret med æggeproteiner forstærkende effekt, når de jævner dejen, kan vi holde på hulens masse væske i dejen = hulrum til creme.

Pegen-finger-kultur

Det er din skyld, Christian!

Jeg blev childsplained og udskammet. Det er for dårlig, Christian, det er din skyld und so weiter.

Det kunne også have været en elevs skyld, at en del af madlavningen havde failet.

Lidt generaliserende synes jeg ofte, at vi ser nogle grimme tendenser til, at vi har en pegen-finger-kultur. Hvad end det er madkundskab, Kasper Hjulmands eller regeringers skolereformer (argh, ok det VAR faktisk deres skyld…), så har folk i dag brug for at pege fingre i dag.

Det er ikke en sund kultur!

Kan vi vende fejl til noget lærebart?

Ja!

Derfor er det bl.a. godt at lære om gastrofysik i madlavning, da vi kan lære af fejlene.

Note: Jeg forventer ikke, at mine elever kan fortælle mig om gelatinisering af stivelsekorn.

Og ja, det var for pokker min skyld – og klassepædagog AK reddede dagen ved hurtigt at banke en dej sammen – for madkundskabslæreren var jo skyld i, at alle fejlede i dag.

Lad os omfavne fejl i madlavningen, lad os snakke om, hvorfor det gik galt og lad os arbejde på at vende fejl til noget positivt. 

Madkundskabslige hilsner og med ar på sjælen

Christian