Et nyt kuld

For en rum tid siden, skrev jeg et lille indlæg om fordeling af elever på prøvevalgholdene.

https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-madkundskabsradgiver-madkundskab/en-smule-darlig-samvittighed-eller/4670826

Nu er det ved at være hverdag, og holdet er ved at finde sig til rette i madkundskabslokalet. Og det tegner godt!

De nye 7. klasse på prøvevalgfagsholdet i madkundskab vil sørme lære og kan lære.

Det er ski et væsentligt og godt udgangspunkt for læring i madkundskab – ja skolen.

Det er som om alle er interesseret i faget – og det skinner igennem, at de ikke kun er der for maden eller fravalg af de andre fag. Det gør en verden til forskel!

Viljen og lysten til at ville lære

Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med, om eleverne er gode til at lave mad eller ej. Bevares, det er fedt, hvis de er. Men jeg er mest interesseret i læringsparate elever. Elever som har lyst til faget. Dem kan man nemlig flytte mere!

Hvis eleven bare vil lære, ved jeg, hvad jeg kan arbejde med. Og så arbejder vi ud fra det.

Modsat, hvis der mange ikke-interesseret-elever, som egentlig ikke vil faget, ender det jo som oftest i, at disse elever bliver en hæmsko for fagligheden, men så sandelig også for stemningen i lokalet. Ok, vi kan komme skiderikkerne i en gruppe for sig, men de er der stadig, forstyrre stadig og tager tid fra ellers læringsparate elever. Viljen til at udvikle sig!

Den røde tråd

Der er arbejdsro, orden, fornuftig hygiejne og der arbejdes gennemgående megagodt. Med undtagelse af det kulinariske niveau, kan det næsten ligne en 3-stjernet Michelin-restaurant fra Chef Table i TV, hvor kokkene arbejder i en ro, som mest af alt kan minde om et nepalesisk kloster. Ingen larm, stress og jag. Tja, jeg bliver nærmest helt rastløs til tider.

Måske det er et resultat af en gennemgående rød tråd i undervisningen ift. rutiner og læring, som har noget at sige – ja, det tror jeg bestemt. Det er en kultur, som skal opbygges på skolen – og det tager tid. Men det betyder også utrolig meget, at man har en flok, som vil faget og madlavning. Og nogen kuld er jo bedre end andre. Det tror jeg de fleste skolelærere kender til…

Mon jeg jinxer noget med denne ros?

Selektion?

De fleste skoler jeg hører om, har et system hvor eleverne vælger mellem prøvevalgfagene i prioriteret rækkefølge. Derefter følger et fordelingsarbejde i det praksis-musiske team.

Skal vi til at ”drafte” eleverne til vores valghold, som man gør i amerikansk sport?

Nej, vil jo være det åbenlyse svar, men tanken strejfer dig vel også, gør den ikke?

For hvordan skal vi vælge vores elever til vores hold?

Hvis du ved, der er nogen som brænder for faget, og der er nogen, som du måske ikke er så vild med, vil du da ”trække” i nogle elever og ”skubbe” andre fra dit hold?

Hvor er balance for at vælge nogle elever til og andre fra, når de reelt set ikke gider?

Hvordan skaber man et godt kuld?

Held?

Madkundskabslige hilsner

Christian