Her er Folkeskolens musikrådgivers guide til rytmelegen.

Lærer: Sådan kan du arbejde med trends fra sociale medier i musik

Hvis eleverne har set noget på sociale medier, er de ofte motiveret til at prøve det selv. Rytmelegen er sjov og interaktiv, samtidig med at eleverne får øvet sig på nodeværdierne. 

Rytmelegen, som vi kender den i dag, har fået et moderne tvist via sociale medier, hvor man ser kreative og engagerende udfordringer. Rytmelegen er inspireret af en populær trend, hvor én spiller en simpel rytme, og en anden skaber variationer ved at ændre rytmens opbygning. Det er en sjov og lærerig aktivitet, der engagerer eleverne i at arbejde med musikalsk præcision. 

Her får du et forslag til, hvordan du kan bruge  rytmelegen i musikundervisningen – både som en individuel udfordring og som en gruppeaktivitet. 

Se klippet fra sociale medier her

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Arne Widding er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: arnewidding@gmail.com

Mål og forberedelse

Denne rytmeleg sigter mod at styrke elevernes rytmefornemmelse, forbedre deres forståelse for taktslag og lære dem at manipulere med musikalsk struktur. Eleverne arbejder med at skabe variationer i rytmen ved at ændre den oprindelige rytmes kompleksitet. En vigtig del af legen er også, at eleverne lærer at læse nodeværdierne og forstå, hvordan disse påvirker rytmen.

Forberedelse:

  1. Materialer: Du skal bruge et sæt billeder med rytme symboler på. Du kan vælge at lave disse selv eller finde dem online ved at søge: Muscial Note Value. Symbolerne skal repræsentere rytmiske elementer som helnoder, halvnoder og fjerdedelsnoder,  pauser og eventuelt mere komplekse rytmer som trejdedelsnoder og synkoper.

  2. Plads: Sørg for at der er plads til, at eleverne kan stå i ét rum uden at blive forstyrret af andre.

Sådan gør du

  1. Første spiller: En elev starter med at spille en simpel rytme. En god start kunne være at vælge en grundlæggende 4/4-takt med fjerdedelsnoder. For eksempel kunne rytmen være: 1, 2, 3, 4. Rytmen skal være stabil, og det er vigtigt, at eleven holder tempoet.

  2. Ændring af rytmen: Den anden elev har billeder med forskellige rytmesymboler og lægger disse over de fjerdedele, som den første spiller spiller. Nu bliver rytmen langsomt mere kompleks. For eksempel kan den anden spiller lægge et billede med en ottendedelsnode over den første node. Det betyder at rytmen bliver opdelt i mindre enheder, hvilket gør den mere kompliceret. 

  3. Læsning af nodeværdier: En vigtig del af legen er at lære eleverne at læse og forstå nodeværdierne, som er grundlaget for rytmestrukturen. Når eleverne ændrer rytmen, lærer de at identificere, hvad de forskellige nodeværdier betyder, og hvordan de spiller ind i taktarten. 

  4. Variationer: Når den første spiller har spillet en hel rytme (for eksempel en fuld 4/4-takt), skal den anden spiller ændre rytmen ved at lægge nye billeder, som kan være pauser eller mere komplekse rytmiske elementer som synkoper og ottendedelsnoder. Dette giver begge spillere mulighed for at vise deres forståelse af musikalsk struktur og timing.

Sværhedsgrader

For at tilpasse legen til elevernes niveau og udvide deres musikalske viden kan du ændre sværhedsgraden af rytmelegen:

  • Begynderniveau: Brug enkle rytmer med kun hele, halv- og fjerdedelsnoder. Den første spiller starter med en langsom og stabil 4/4-takt, og den anden spiller lægger enkle billeder som ottendedelsnoder og pauser.

  • Mellemniveau: Indfør mere komplekse rytmer som synkoper, tredjedelsnoder og rytmer med to taktslag. Det vil udfordre eleverne til at tænke på deres rytmefornemmelse, og hvordan de kan ændre tempoet.

  • Højniveau: Her kan eleverne begynde at spille i andre taktarter som 3/4 eller 6/8, og billederne kan omfatte endnu mere komplekse rytmiske elementer som punktede noder, trioler og synkoper.

Fordelene ved rytmelegen

Denne rytmeleg er ikke kun sjov, men den giver også eleverne mulighed for at udvikle en dybere forståelse for rytme og timing. Samarbejdet mellem eleverne skaber en dynamisk læringsoplevelse, hvor de skal tænke kreativt og kommunikere musikalsk.

  • Rytmeforståelse: Eleverne får mulighed for at arbejde med rytmestruktur og timing på en praktisk og engagerende måde. Ved at ændre rytmen trin for trin lærer de at tænke på, hvordan små ændringer kan påvirke den overordnede musikalske flow.

  • Kreativitet: Eleverne lærer at eksperimentere med rytmiske idéer og udvikle deres eget musikalske sprog. De får muligheden for at være både at spille og skabe nye variationer i rytmen. 

  • Nodeværdier: Eleverne lærer at forstå nodeværdierne og deres funktion i rytmestrukturen. De får praktisk erfaring med at læse noder og forstå, hvordan de spiller sammen for at skabe musik.

  • Samarbejde: Rytmelegen fremmer samarbejde mellem eleverne, da de skal arbejde sammen for at ændre og videreudvikle rytmen. Det giver en god mulighed for at udvikle kommunikation og lytteevner. 

    God Fornøjelse.