Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Skarpe fronter og bløde overgange

De fleste uromageres gøren og laden er et udtryk for frustration og manglende opmærksom.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem har ikke prøvet at have en komplet og aldeles utilpasset elev i klassen. Det man vel nærmest kan kalde ”udenfor pædagogisk rækkevidde”. Hvad stiller man dog op med ham eller hende? Pakker vedkommende ind i flamingo-pap, forsegler pakken for så til sidst at sende den til den fjerneste egn på jorden? Det vil umiddelbart være den nemmeste løsning, men ikke ligefrem den mest pædagogisk anlagte. Og det kan vi jo godt lide, at det er, altså sidstnævnte.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Hvor grænsen går

Det er som bekendt vigtigt at møde mennesker lige der, hvor de er. Vi kan eventuelt trække dem lidt op, hvis de er nede, eller omvendt hive dem lidt ned på jorden igen, hvis de er lidt oppe at køre. Der er bare det, at når man har med børn at gøre, bliver der nødt til at være en demarkationslinje, der fortæller; hertil og ikke længere – uanset hvad. Det er en hårfin balance, for denne kan samtidig kvæle hele processen, og så ryger tilliden.  

Når kattelemmen ud bliver vejen ind

De fleste uromageres gøren og laden er et udtryk for frustration og manglende opmærksom. Hvis de havde fået de nødvendige tilkendegivelser, ville de næppe have kastet sig ud i deres grænseoverskridende eskapader. At holde et stramt greb indebærer i virkeligheden nok at turde give slip. Børn er lidt som katte lige der. De er stædige asener, de river og de bider, men når først tilliden er der, kommer resten af sig selv. Men modsat katte kan man med mennesker kigge dem dybt i øjnene og sige, at det nok skal gå. At der altid er en vej frem.

Powered by Labrador CMS