Ouverture til afgrunden

Jeg læste forleden morgen et interview (i Weekendavisen #15 v/ Poul Pilgaard Johnsen) med Steffen Jacobsen, tidligere læge, nu forfatter. Her bliver Region Hovedstadens nye it-system Sundhedsplatformen hudflettet til den store guldmedalje, udover den generelle djøf’isering af det danske sundhedsvæsen, forstås. Tendensen var, at alt skal testes, tjekkes og kontrolleres. Virker det bekendt?  

Noget nyt og bedre

Der er vel næppe en afkrog af samfundet, hvor denne kontrol ikke finder sted. Dertil at en eller anden regnedreng kommer og fortæller, hvordan verden virkelig hænger sammen. Tal kan ikke diskuteres. Så kan du stå med din empiriske bevisførelse, men det afhjælper vel ikke de røde tal på bundlinjen?! At tiltaget så fejler efter fem år er der ingen, der taler om, for så er der kommet noget nyt og meget bedre. Ja, det kostede måske ligefrem staten milliarder af kroner at omkalfatre al sund fornuft, men de, der implementerede kejserens nye klæder, er over alle bjerge. I en anden topstilling.  

Ingen vej tilbage

Vi tester børnenes læsefærdigheder, men finder så ud af, at de rent faktisk er blevet ringere. Hvad gør vi ved det? Vi tester dem igen, for det gør vores "rollemodeller" – lande som Kina og USA. Lande der jo på alle måder er demokratiske, oplyste forbilleder. For damplokomotivet kører derudaf. Vi ser os ikke omkring. Vi ser os ikke tilbage. Vi vil bare se resultater. Når man strammer garnet, kvæler man jo barnet. Det er det, der ved at ske. Både i skolerne, og det øvrige samfund. Der er langt ned.