Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Når kemien er svær at finde

Er mine timer kedelige? Er min undervisning for gammeldags? Er jeg helt ude af trit med, hvad de unge vil have? Tro mig, jeg har været hele møllen af muligheder og alternativer igennem, men hver gang rammer jeg alligevel den mur af manglende motivation og interesse fra min målgruppe.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har fulgt dem på deres musikalske rejse i snart fem år. Jeg har forberedt dem til de skrå brædder og lavet musical med dem. Jeg har givet dem det bedste, jeg har. Alligevel er det, som om denne klasse aldrig lærer at holde af hverken mig eller mine timer. Det er lidt som at gå til frisøren. Samtalen kører, og der er høflige smil, men ægte hjertevarme bliver det aldrig. Som enhver anden stolt, dog usikker, underviser, har jeg sat mine timer under lup, for måske jeg har overset et eller andet. Er mine timer kedelige? Er min undervisning for gammeldags? Er jeg helt ude af trit med, hvad de unge vil have? Tro mig, jeg har været hele møllen af muligheder og alternativer igennem, men hver gang rammer jeg alligevel den mur af manglende motivation og interesse fra min målgruppe. Dette udmønter sig selvfølgelig i infernalsk larm og støj. Hvad gør børn ellers, når de ikke kan finde sig til rette i situationen.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

SOS

De fleste ville nok, først og fremmest, henvende sig til klasselæreren. Dernæst forældrene. Førstnævnte møder mig altid med indfølt forståelse, men jeg får, ikke uhørt i lignende sammenhænge, at vide, at den slags yderst sjældent finder sted i deres timer. Suk! Så kommer turen til det harmdirrende, dog diplomatiske, brev til forældrene. Ud af cirka femogtyve modtagere kommer der som tommelfingerregel to (i alt) tilkendegivelser retur. En forælder, der syntes, at det ikke kan være rigtigt, at hans/hendes barn opfører sig sådan. Den anden, at det kan på ingen måde være hans/hendes barn, vi taler om. Suk igen!  

Gode råd er dyre

En arbejdsplads kræver en hvis portion professionel distance, forstås. Jeg har forsøgt mig med armslængdeprincippet, ja-hatten, pyt-med-det og mange andre tilgange. Men min afmagt og frustration rammer mig – hver gang. Den faglige stolthed begriber ikke, at den ikke kan få et ben til jorden. Som lyden af et kosteskaft, der bliver kastet ind i en gymnastiksal: Det klinger hult og virker temmelig meningsløst. Sådan skal det ikke være at undervise. Jeg ved, der er så meget mere i arbejdet med børn, men med denne klasse er det element svært at finde.

Powered by Labrador CMS