Hvor taler mange unge dog grimt til lærerne

Til tider tager jeg mig selv i at tænke, at mange unge slet ikke er klar over, hvordan de skader relationen til et andet menneske i deres måde at kommunikere på. Måske kan vi bruge musikken til at åbne deres øjne for respektfuld kommunikation?

Offentliggjort Sidst opdateret

Jeg husker tydeligt, hvordan min mor meget kraftigt gav udtryk for, at man hverken skulle være fræk, provokerende, næsvis eller svare igen overfor voksne. At diskutere eller forhandle med en voksen kunne man godt glemme alt om, og ordet "Basta!" blev endda brugt ind imellem, og så var den samtale slut. 

På vores skole står vi over for en ret stor udfordring: vores elevers kommunikationsstil. Mange af dem har ikke lært de grundlæggende færdigheder i effektiv kommunikation derhjemme. Resultatet? Ansigtsudtryk, kropssprog og toner, der kan virke som om de er taget direkte ud af en overdramatisk teenagefilm– hårde og upassende. 

Dette fører ofte til misforståelser mellem elever og lærere, og det gør det ikke ligefrem nemmere at skabe gode relationer og læringsmiljøer. Lærerne kan tro, at eleverne med vilje er respektløse, mens eleverne måske slet ikke er klar over, hvordan deres kommunikationsstil påvirker andre. 

Denne mangel på forståelse kan føre til konflikter, mindsket gensidig respekt og et klassemiljø, der nogle gange føles som en slagmark. Selvom jeg ikke mener, at det er lærerens opgave at stå for almen opdragelse, er der alligevel potentiale for at bruge musikundervisningen til at lære dem de omtalte færdigheder:

Fokus på kommunikationen

I sidste uges musiklektioner afspillede jeg eksempler af forskellige sange for eleverne, mens de fik opgaven at notere sig følgende:

Hvilken stemning er sangeren i, og smitter den af på lytteren?

Hvordan viser sangeren stemningen med sin stemme?

Hvordan giver sangerens udseende, mimik og kropssprog udtryk for stemningen?

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Arne Widding er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: arnewidding@gmail.com

I de opfølgende samtaler om hvert eksempel, forbandt jeg det med elevernes måde at kommunikere på, og gav også eksempler:

Sia - "Bulletproof": Denne sang har en trist tone, hvor Sia synger om at være såret, men samtidig forsøger at overbevise sig selv om, at hun er "bulletproof" (skudsikker) for at komme videre. Vi brugte denne sang til at tale om, hvordan vores tone og kropssprog ind imellem ikke afspejler vores indre følelser, da vi måske prøver at skjule vores smerte eller sårbarhed bag en facade af styrke. Eleverne kunne høre den tristhed og sårbarhed, der ligger bag Sias stemme, og vi diskuterede, hvordan det er vigtigt at være ærlig og autentisk i vores kommunikation, selv når vi føler os sårbare. Vi snakkede om kropsholdning og mimik, når man er trist.

Imagine Dragons - "Radioactive": Denne sang har også en mørk og intens tone, men den er mere dystopisk og indikerer en mere aggressiv og urolig stemning. Vi brugte den til at tale om, hvordan en alvorlig eller vred tone, kombineret med stram mimik og spændt kropssprog, kan ændre stemningen i en samtale. Eleverne kunne høre forskellen og reflekterede over, hvordan deres egen alvorlige tone og kropssprog kan påvirke andre. Vi talte også om effekten af, at synge eller tale højere.

Rage Against the Machine - "Killing in the Name": Før denne sang advarede jeg om det grimme sprog, men mente at den var vigtig at tage med, da eleverne ret ofte bruger grimt sprog, når de bliver vrede. Denne sang, med sin aggressive tone og intense energi, hjalp os med at forstå, hvordan vrede og frustration kan formidles gennem musik og hvordan det påvirker lytteren. Eleverne diskuterede, hvordan deres egen vrede og frustration kan komme til udtryk i deres kropssprog (som spændte muskler og aggressive bevægelser) og tone, og hvordan det kan opfattes negativt af andre. Vi talte om, hvordan han blev ved at gentage det samme, og at hverken sangeren eller modtageren nok ville lytte særligt meget til hinanden. Raseri er sjældent god kommunikation, og ødelægger næsten altid relationen!

Pharrell Williams - "Happy": Denne sang er en opløftende og glad hymne, der fejrer glæden ved livet. Vi spillede den for at illustrere, hvordan en glad og positiv tone kan smitte af på andre. Eleverne kunne mærke sangens glade energi, og vi diskuterede, hvordan et smil, en åben kropsholdning og en venlig tone kan gøre kommunikationen mere indbydende og positiv.

Jack Johnson - "Upside Down": Endelig afsluttede vi med denne sangs afslappede og behagelige tone, der skaber en følelse af ro og fred. Vi brugte den til at tale om, hvordan en rolig og afslappet måde at kommunikere på kan være beroligende og skabe en afslappet atmosfære. Eleverne diskuterede, hvordan en afslappet kropsholdning og et roligt toneleje kan nedtrappe konflikter og skabe en mere afslappet dialog.

Slut af med eksempler fra hverdagen

Jeg supplerede i øvrigt med eksempler fra dagligdagen, hvor eleverne tydeligt kunne se, at der var blevet kommunikeret på en måde, som ødelagde relationen, fremfor at styrke den. Vi talte også om, at hvis der kommer en ny sang fra en kunstner vi plejer at elske musikken fra, så giver vi den en helt anden chance, end hvis der kommer en ny sang fra et band, vi normalt ikke bryder os om musikken fra. 

Her blev det tydeligt, hvorfor nogle altid får lov at gå i grupperummet, mens andre sjældent får lov. Det handler om, hvordan relationen tidligere er blevet belastet eller styrket igennem kommunikationen, og om eleverne kunne være ansvaret voksent. Nu mener jeg, at have et stærkt grundlag for relationsarbejdet de sidste uger op til sommerferien. Hvis en elev kommunikerer uhensigtsmæssigt, har jeg en måde at gøre eleven opmærksom på det, samtidigt med at de har lært en masse om musikalsk udtryk.