Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Vejen tilbage

Er sted skal vi jo begynde, og at starte hos de næsten immune børn virker klogt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At skulle lave sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer for børn i indskolingen er lidt som at lære en struds at flyve. Børn i netop denne aldersgruppe kaldes til at klynge sammen og hænge op og ned ad hinanden, og det kræver sin mælk at styre disse instinktive kræfter.

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

De er, trods deres relative evne til at gøre hvad den voksne siger, en flok vildbasser der hurtigt glemmer, og man skal derfor holde sig til med formaningerne, hvilket giver underviseren et meget begrænset antal åndehuller på en ganske almindelig corona-skoledag. De fleste af ungerne ved godt at det er alvor, men dagligdagen og legen trækker alligevel tingene i en anden retning. 

Sundhedsstyrelsens udspil for skolerne er vel heller ikke at inddæmme smitten, men nok snarere at kontrollere den, og i det lys virker tiltaget med de mindste børn fornuftigt. Er sted skal vi jo begynde, og at starte hos de næsten immune børn virker klogt.

Ironisk nok forekom nedlukningen i begyndelsen som et skift, der gav tid til eftertanke. Men nu begynder de fleste at tænke tingene ihjel, og alle higer efter en almindelig hverdag. Det var nærmest befriende at være tilbage på skolen, men noget er alligevel ikke helt, som det plejer at være. 

Gangene står nærmest gabende tomme, og skulle der komme et horde af glubske zombier ud af personalerummet, ville jeg ikke blive overrasket. Måske det blot er et symptom på følelsen af at tage på arbejde i en spøgelsesby efter armageddon. Jeg tror, vi allesammen snart har brug for at komme “hjem” igen.

Powered by Labrador CMS