Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Klar besked

Et godt afsæt er selvfølgelig kendskabet til sine elever. Men hvordan gør man sig egentlig klog på dem, og ved de altid, hvad de selv vil have?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der sad jeg i Gyngemosehallen og slog tiden ihjel. Ved det bord, jeg havde indtaget, overhører jeg nogle teenagepigers samtale om en af deres gymnastikundervisere. Denne bliver omtalt som flink. Måske lidt FOR flink, faktisk. “Lidt ligesom ovre i skolen,” siger den ene. “Lad være med at pakke det ind. Bare giv mig klar besked. Det kan jeg meget bedre forstå,” afrunder hun. ”Interessant,” tænker jeg bag min camouflage af læsebriller og opslået læsebog.

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Pædagogikkens mange ansigter

Et godt afsæt er selvfølgelig kendskabet til sine elever. Men hvordan gør man sig egentlig klog på dem, og ved de altid, hvad de selv vil have? Og ikke mindst, hvordan de vil have det serveret. Folk med hunde og  små børn kender godt fornemmelsen, når for tykke fløjlshandsker ikke fungerer. Samtidig må/skal man heller ikke hæve stemmen for meget. Når en ordrer pareres på frygt, er det pædagogiske element ligesom allerede gået fløjten. 

Den gyldne middelvej

Men hvad med et sted i midten? Jeg har tabt hovedet overfor klasser og hadet mig selv for det, for med den tavshed, der følger, er det fra børnene næppe ud fra devisen om, at læreren er rationel og fornuftig, så vi må hellere gøre hvad denne siger. Omvendt har min afventende taktik eller silkebløde stemmeføring heller ikke ført det nogen-som-helst steder hen. Så hammeren lader jeg ligge, men grovfilen holder jeg fast i for en stund endnu. Klare linjer giver som bekendt trygge rammer, og så kan vi komme til sagen, nemlig læring.