Stjernestunder

Der var engang musikuniverset bestod af superstjerner. Rigtige superstjerner. Ikke den slags, der hænger løst på nattens himmel for så at glide ud i glemslen. Queen og Elton John hører til førstnævnte kategori. Alene mængden af klassikere, de hver især har bidraget med, føjer yderligere til denne betegnelse. Nu er der endelig blevet lavet et par anmelderroste film om deres bedrifter, hhv “Bohemian Rhapsody” og “Rocketman”. Grundet andre omstændigheder fik jeg desværre aldrig mulighed for at se dem på det store lærred, men med et dvd-eksemplar af hver film i hånden vil jeg nu forsøge at komme efter det. 

Mit livs kærlighed

Der er altid risiko forbundet med biografiske film. Selvom der skal være plads til kunstnerisk frihed, er det stadig arvesølvet der bliver fedtet rundt med. “Bohemian Rhapsody” slipper, for det meste, afsted med håndteringen. For mange er Freddie Mercury den altoverskyggende faktor i Queen, men det bliver desværre fremhævet ved at gøre de andre medlemmer til nogle lidt kønsløse størrelser. De interviews, jeg har set med de resterende medlemmer, viser nogle personligheder, der godt vidste, hvad de ville, men i “Bohemian Rhapsody” virker John, Roger og Brian mere som Freddies backingband. Når det så er sagt, er den som tidsbillede utrolig smukt lavet, og vil utvivlsomt pirre nye generationer til at åbne ører og øjne op for Queens musik.

Klaverbokser og glimmergøj

Næste navn i den varme klaverstol er Reginald Kenneth Dwight, nok bedre kendt under sit kunstneralias, Elton (Hercules) John. I “Rocketman” er der ingen overhængende fare for, at bandet skal blive kørt ud på et sidespor, for i denne pragtskildring af en film er der kun Sir Elton til at stjæle rampelyset. Til gengæld kommer der en vigtig vinkel på hans kunstnervirke i form af tekstforfatteren Bernie Taupin, der, som ophavsmand til teksterne i alle Elton Johns største sange, har en central rolle blandt andet i kraft af deres nære venskab. Men “Rocketman” er ikke din sædvanlige musikfilm. Det er en kalejdoskopisk tour-de-force i Bollywood-inspirerede danseoptrin og musikalske syretrip, der umærkeligt glider ind og ud af fortællerens bevidsthed. Sjældent har billede og lyd spillet så underfundigt sammen. Her er ikke et øje tørt, for selv når “Rocketman” flyver rigtig højt, rammer den virkelig dybt.

https://youtu.be/mP0VHJYFOAU

https://youtu.be/S3vO8E2e6G0