Læs mere fra bloggen: Folkeskolens musikrådgiver
Blog
Endnu en rytmeleg
...men denne gang en personlig favorit!
Nogle rytmelege er sjovere end andre, og det mærkes tydeligt på eleverne. Når jeg nævner, at vi skal lege denne leg, møder det altid jubel. Den slags rytmelege er værd at samle på!
Legen har jeg ikke selv fundet på. Jeg fandt den på YouTube, på én af kanalerne jeg tidligere har anbefalet her i bloggen i listen over gode YouTube-kanaler. Nemlig Joel Copeland. Den hedder originalt "Pass the Beat", men jeg har også oversat den til dansk.
Du kan se Joel's version til sidst i opslaget her, men først skal du da lige se et videoeksempel, hvor jeg laver den med nogle af mine egne elever:
(I demonstrationen viser vi den som tænkt i 2 takter i 4/4, da det ofte er nemmere for de små, at jeg tæller til 4, inden vi går i gang. Når vi laver den på mellemtrinnet, laver vi den i ottendedele og tæller for med "3 og 4 og" .)
Her er den danske tekst::
"Send min ryt - me rundt i ring (Tommelfingre til skuldrene)".
Man kan senere vælge at stampe med den ene fod i stedet for at sige "-me", altså på "2 og" eller femte ottendel, for at gøre legen sværere..
Se også Joel Copeland's version, da de ældre elever sagtens kan lave den på engelsk:
God fornøjelse!