Musik er åbenbart kun for små børn – et lyninterview

Sidder her på skolen med to drenge fra 9. klasse, i 10-pausen, en ganske almindelig tirsdag. Den ene, Daniel, er en af mine tidligere elever, mens den anden, Rasmus, er af nyere tilkomst, så ham har jeg ikke haft. Fælles for de to er, at de begge undrer sig meget over og har spurgt mig om, hvorfor de ikke mere har musik på skemaet. Selv har jeg ikke på tilfredsstillende vis kunnet besvare spørgsmålet. Jeg ved det måske dybest set godt, men det ville indebære en vis risiko for, at det hele (igen) blev meget politisk. Så jeg vil, for nu, overlade scenen til de to.  

Blomsten af Danmarks ungdom taler ud

Over en kop varm kakao spørger jeg dem først om, hvad de tror er grunden til, at de ikke mere har musik? De er begge ret enige om, at nogen på ledelses/ministerielt plan har en finger med i spillet: at andre fag ganske enkelt har fået højere prioritet, men nok også udfra tanken, at musik er et fag for små børn. Og hvis eleverne i øvrigt vil beskæftige sig med musik, må de ”opsøge det i deres fritid”, som Daniel siger.   Hvad savner de så allermest ved musik i skolen? Rasmus nævner at ”det er sundt for klassen” og, som Daniel prosaisk formulerer det, er det et kærkomment afbræk fra bare ”at sidde med en blyant”.   Jeg kommer ind på den musikundervisning, de allerede har haft og spørger, hvordan de tror, den har påvirket deres læring i de andre fag? Det har tilsyneladende været en stor inspirationsfaktor for, hvad de sidenhen har lyttet til, hvortil Daniel siger: ”Jeg kan godt lide at høre musik, når jeg laver matematik eller tysk. Det, synes jeg, gør det lidt mere afslappet”. Til det tilføjer han, at ”musikundervisningen har gjort mig bedre til engelsk”.   Hvad skulle musikundervisningen indeholde, hvis de havde den nu her i 9. klasse? Rasmus ønsker en mere dybdegående indføring i musik og gerne med mulighed for at skrive egne sange. ”Undervisning i sådan rigtige instrumenter og ikke de der barnlige blokfløjter”, som han udtrykker det.  

Perspektiv

Så Daniel og Rasmus har tilsyneladende et andet perspektiv på tingene end beslutningstagerne længere oppe i systemet. Måske skulle man komme ud på skolerne og spørge, hvordan landet ligger. Tydeligvis har de her drenge mere på hjerte omkring det at gå i skole, end bare at, tja, gå i skole. Ellers ville de jo ikke spørge, men musik er åbenbart kun for små børn.