Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Musik efter Covid-19

"Eleverne virker selvcentrerede og ligeglade med fællesskabet. De synger ikke med, og er følsomme og defensive. De tør knapt nok prøve og giver hurtigt op, når det kommer til sammenspil, og sådan kunne man blive ved."

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selvironi er en god læremester!

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

...så jeg prøver lige at se lidt indad her. Håber nogle kan bruge det til noget:

Det har været svært at vende tilbage til faget efter sommerferien: Eleverne virker selvcentrerede og ligeglade med fællesskabet. De synger ikke med, og er følsomme og defensive. De tør knapt nok prøve og giver hurtigt op, når det kommer til sammenspil, og sådan kunne man blive ved.

Helt ærligt, må jeg indrømme at den “normale” hverdag efter coronaen har ramt hårdere end forventet. Jeg glædede mig så meget, til vi måtte spille og synge igen, og blev så skuffet over at eleverne ikke reagerede som ventet, at jeg et øjeblik irriterede mig over elevernes opførsel, i stedet for at se bag deres adfærd, som jeg ellers roser mig selv for at være god til…

Gudskelov for ferier!

Efter blot et par dage væk fra hverdagens slid, var der overskud nok til at se lidt dybere! Eleverne (og deres forældre)har været igennem to forfærdelige år, med frygt, usikkerhed, utålmodighed, ensomhed og alle mulige andre -heder, hvor vi lærere fra børnenes synspunkt har skilt dem fra deres venner, bedt dem holde sig for sig selv, ikke røre ved noget, ikke synge osv. osv.

Nu er de så tilbage, traumatiserede af et forløb uden tidligere præcedens, og så står idioten og forlanger at alt skal være normalt, og at de med det samme accepterer at gøre alt det, jeg i to år med løftet pegefinger har sagt de ikke måtte, og kom de til at glemme det, blev der talt stort om ansvarlighed og bl.a. bl.a.

Klart at de er forvirrede og nervøse!

Igen er jeg taknemmelig for musikken! Vi har de bedst muligheder for at være fristedet i denne nye tid efter coronaen. Her kan vi øve os i at være tæt på - og afhængige af hinanden igen, uden at være på vagt. Vi kan øve os på at røre ved de samme instrumenter eller hinandens hænder i en rytmeleg, sidde tæt på hinanden og mærke nogen tæt på. Vi kan øve os i at være så trygge ved hinanden, at vi igen tør prøve noget, vi ikke har prøvet før, og lade vores stemme blive hørt. Selv måske i sang!

Den næste tid efter ferien skal bruges på dybere relationsarbejde, så eleverne igen kan føle sig trygge i lokalet og få deres kreative fristed tilbage!