Sådan spiller klaveret

”David, kan vi ikke snart spille på nogle instrumenter?”. Suk, tænkte jeg straks – endnu mere infernalsk larm og støj. Jeg må krybe til korset og indrømme, at det ikke har haft den højeste prioritet i min undervisning. Jeg tyer til den filosofi, at stemmen i en folkeskolesammenhæng er det mest umiddelbare og tilgængelige instrument, der er. Skal man excellere udi noget mere avanceret, hedder det musikskole. Jeg har sjældent oplevet at opnå et tilfredsstillende resultat ved sammenspil i folkeskolens musiklokale, men det er nok bare mig.  

Al begyndelse …

Jeg tror mere på at give en grundig indføring i selve instrumentet, og så kan ungerne på egen hånd gå videre med projektet, hvis de føler sig kaldet. Det har jeg i høj grad gjort med trommer og xylofoner, da de i udgangspunktet skærer rytmen og melodien ud i pap. Forleden påbegyndte jeg dog et nyt forløb i klaver med en af mine fjerdeklasser. De sad, som de plejede i halvcirkel. El-klaveret blev vendt 180 grader (horisontalt forstås) med tangenterne ud mod klassen, og så gik det derudaf. Som nævnt i en tidligere blog rummer klaveret alle de pædagogiske attributter, og når børnene først har fået den grundlæggende introduktion til klaviaturet, står det dem ganske klart, hvad der er op og hvad der er ned i toneuniverset. Eftersom jeg har været ganske grundig med at lære mine unger solfa siden de små klasser, er der ting der hurtigt falder på plads for dem.  

Den første masterclass

”Et er …”, forklarer jeg dem ”selv at blive undervist. Noget andet er at overvære andre blive det. Man kan lære mindst ligeså meget af det andet som det første.” Det er her den store prøve står, om man har hørt efter, tænker jeg. Af logistiske årsager kommer klassen op til klaveret en for en for i de andres påsyn at blive instrueret i at spille en C-dur skala med højre hånd med helt korrekt fingerstilling. Det er ikke alle der kommer lige nemt til det, men viljen er der. Selvom en C-dur skala per definition ikke er musik, er det for de fleste børn en aha-oplevelse at udføre. En ganske abstrakt størrelse bliver pludseligt håndgribelig. I sidste ende er det vel formidlerens ypperste opgave: at gøre det helt utilnærmelige komplet indlysende.