Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Sådan spiller klaveret

Jeg tror mere på at give en grundig indføring i selve instrumentet, og så kan ungerne på egen hånd gå videre med projektet, hvis de føler sig kaldet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”David, kan vi ikke snart spille på nogle instrumenter?”. Suk, tænkte jeg straks – endnu mere infernalsk larm og støj. Jeg må krybe til korset og indrømme, at det ikke har haft den højeste prioritet i min undervisning. Jeg tyer til den filosofi, at stemmen i en folkeskolesammenhæng er det mest umiddelbare og tilgængelige instrument, der er. Skal man excellere udi noget mere avanceret, hedder det musikskole. Jeg har sjældent oplevet at opnå et tilfredsstillende resultat ved sammenspil i folkeskolens musiklokale, men det er nok bare mig.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Al begyndelse …

Jeg tror mere på at give en grundig indføring i selve instrumentet, og så kan ungerne på egen hånd gå videre med projektet, hvis de føler sig kaldet. Det har jeg i høj grad gjort med trommer og xylofoner, da de i udgangspunktet skærer rytmen og melodien ud i pap. Forleden påbegyndte jeg dog et nyt forløb i klaver med en af mine fjerdeklasser. De sad, som de plejede i halvcirkel. El-klaveret blev vendt 180 grader (horisontalt forstås) med tangenterne ud mod klassen, og så gik det derudaf. Som nævnt i en tidligere blog rummer klaveret alle de pædagogiske attributter, og når børnene først har fået den grundlæggende introduktion til klaviaturet, står det dem ganske klart, hvad der er op og hvad der er ned i toneuniverset. Eftersom jeg har været ganske grundig med at lære mine unger solfa siden de små klasser, er der ting der hurtigt falder på plads for dem.  

Den første masterclass

”Et er …”, forklarer jeg dem ”selv at blive undervist. Noget andet er at overvære andre blive det. Man kan lære mindst ligeså meget af det andet som det første.” Det er her den store prøve står, om man har hørt efter, tænker jeg. Af logistiske årsager kommer klassen op til klaveret en for en for i de andres påsyn at blive instrueret i at spille en C-dur skala med højre hånd med helt korrekt fingerstilling. Det er ikke alle der kommer lige nemt til det, men viljen er der. Selvom en C-dur skala per definition ikke er musik, er det for de fleste børn en aha-oplevelse at udføre. En ganske abstrakt størrelse bliver pludseligt håndgribelig. I sidste ende er det vel formidlerens ypperste opgave: at gøre det helt utilnærmelige komplet indlysende.

Powered by Labrador CMS