Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Er du lærer, hvis du ikke lærer noget?

Min egen udvikling er altafgørende for passionen for at undervise. Jeg husker, hvordan det er at være elev!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Lærke Holm Hansen

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Jeg har tidligere hørt folk sige, at hvis man ikke er på vej fremad så er man på vej tilbage. Jeg har fundet dette at være meget sandt i mit eget tilfælde. I de perioder af mit liv, hvor jeg har været ved at lære noget nyt, har jeg haft det bedst. Det omvendte er også tilfældet. Det er nok også derfor, at jeg nu både er professionel tryllekunstner og jonglør, hukommelses-atlet, spiller så mange forskellige instrumenter, og har lavet en YouTube-kanal med videoer, hvor man kan lære at løse mange forskellige Rubik’s cubes så hurtigt som muligt. Jeg laver kurser i sammenspil i indskolingen, og er i gang med flere nye undervisningsmaterialer. Kæmpe nørd! Jeg ved det…

Mistede passionen!

Måske er det også derfor, jeg for nogle år siden helt mistede passionen for musikfaget? Min udvikling var gået i stå. Jeg var frustreret over alt, man kunne frustreres over: Lokalernes indretning og akustik. Instrumenternes dårlige tilstand, fejl og mangler. Antallet af elever, deres engagement, larmende adfærd og sådan kan jeg blive ved. Jeg skammer mig over at indrømme det, men til sidst sagde jeg til en klasse, at vi ikke skulle spille instrumenter, før de kunne sidde stille og synge. Flot, hr. lærer! 

Men så kom den tilbage…

En dag fandt jeg på, at jeg ville blive bedre til guitar, og begyndte at se videoer om Blues på YouTube. Pludseligt skete der en masse: Det var som om, at omsætningen fra klaverets teori til guitaren gjorde, at jeg opnåede en meget dybere teoriforståelse, og med denne fulgte passionen, og endnu vigtigere: Jeg huskede, hvordan det er at være elev! Det er SVÆRT at lære fingrene noget nyt, og det lyder enormt dårligt. Det er ubehageligt at lave fejl hele tiden. 

Dette ramte hårdt! At jeg ikke selv kunne tåle at lave fejl, når jeg hver eneste dag står og forlanger, at børnene skal prøve, selvom det er svært. Er det ikke tankevækkende, at læreren, som skal være det gode forbillede, er den der har sværest ved at lave fejl og indrømme det? Efter dette tog tingene fart. Passionen kom tilbage, og jeg udviklede en ny måde at lave sammenspil på, som igen gjorde, at jeg søgte fondsmidler og fik nye instrumenter til musiklokalet for 40.000 kr. 

Nu ved jeg, at når jeg er nede næste gang, så kan det være en opfordring til at lære noget nyt! En opfordring der her er givet videre. Selv er jeg netop startet forfra på en anden skole, og skal nu igen forsøge at bygge et musiklokale og en musikkultur op. Jeg håber I vil følge med på rejsen her i bloggen.

Den bedste lærer, er den der aldrig stopper med at lære! 

-Hvad har du sidst selv lært? 

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!