Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Treenighed i al sin enkelhed

Som et vist teleselskab uafladeligt gør os opmærksomme på: ”three is the magic number”. Sådan er det bare. Universets balance og alt det der.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Prøv at lægge mærke til det næste gang du lytter til et stykke musik. Som tommelfingerregel bliver et velovervejet musikalsk motiv, i den ene eller anden form, højst gentaget tre gange. Af uransaglige årsager ville en fjerde gang virke mekanisk, repeterende, ligefrem kedelig. Som et vist teleselskab uafladeligt gør os opmærksomme på: ”three is the magic number”. Sådan er det bare. Universets balance og alt det der.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Fader, sønnen, og alle de andre

Tre er faktisk et tal der går igen i mange sammenhænge. En treretters menu, trilogier indenfor bøger, film, etc. To kødboller er for lidt, fire er for mange, men tre er lige tilpas. Om ikke for munden, så for øjet. Hvorfor det er sådan? Det må, tilgiv mig udtrykket, guderne vide. Jeg læste i avisen forleden, at den definitive definition på et kilo blev vedtaget af nogle kloge hoveder tilbage i 1889. Vi tager ofte afsæt i vores historiske ophav eller et verdensbillede, der kredser om det religiøse.   

Sådan helt lavpraktisk

Det kan også bare være at tre er det, der fungerer bedst. Som nævnt, to er for lidt, fire er for meget, men tre er lige tilpas. Forleden gik jeg og nynnede, først tostavelsesord, så dem med tre, og så dem med fire. Nærmest intuitivt endte jeg i favnen på dem med tre. Det er som om, det bare svinger bedre. Måske er tallet tre den hemmelige kode, som vi ubevidst tyer til. Ikke fordi vi skal, men fordi vi ikke kan lade være. Det hedder ikke trekantsdrama for ingenting.

Powered by Labrador CMS