En (u)sleben diamant

Allerførste musiktime nogensinde: Tavlen er totalt ryddet, alt er muligt, og man står med alletiders chance for at trække ting ud af tynd luft – skabe et afsæt, der vil præge barnet resten af livet. Hvis begrebet svært endnu ikke er defineret, så bliver det da det nemmeste i verden. Indrømmet, der er lige den virkelige verdens barske realiteter, men hvis de hele tiden skal tages i betragtning, så dør drømmen. Og i musikkens verden, der lever drømmen i bedste velgående.  

Do re miraklernes tid

Jeg hørte engang på P2 en reportage fra Operaen i Houston, hvor et hold rent amerikanske sangere skulle opføre Carl Nielsens Maskerade – på Dansk! Den historie ynder jeg at fortælle, da den giver et smukt eksempel på hjernens måde at vende tingene på hovedet, når tingene bliver sunget og ikke talt. Hvis en amerikaner uden danskkundskaber kan synge på dansk, ja, så kan man snart alt i denne verden. Tag en hvilken som helst sang på et hvilket som helst sprog, og børnene ville kunne lære at synge den, før de ville kunne sige ordene fra den.  

Finpudsning med grovfilen

Det kræver som bekendt en diamant at slibe en diamant. Ikke at undertegnede er en Afrikas Stjerne, men efterhånden er tålmodighed blevet et vedholdende stykke værktøj i min samling. Hvis man bliver ved længe nok, opstår der nuancer, udtryk og lys, der bliver reflekteret på alle mulige spændende måder. Selv dem der troede, at de blot var en almindelig sten fra stranden, finder ud af, at de havde en stor smuk diamant gemt i sig.