Folkeskolens musikrådgiver
Blog
Sangstemmer fra fortiden - et lyninterview
“Særligt gennem de engelske sange, jeg lærte i musik, blev jeg meget bedre til det engelske sprog, for engelsk var, i hvertfald på det tidpunkt, ikke særlig udbredt i mit miljø.”
Fredag morgen på Campus Carlsberg. Sidder og venter på undervisningen starter. Pludselig er der en stemme, der siger “David?”. Jeg skal lige processere ansigtet bag stemmen, for sidst jeg så det, var Sibel blot en ung teenager. Ung er hun dog stadig, men nu også lærerstuderende og studiekammerat. Det sker jo, mængden taget i betragtning, at man støder på gamle elever, men et decideret skæbnefællesskab hører til sjældenhederne. Der går heller ikke mange sekunder før, at vi står og mindes gamle dage som et par gamle veninder. Men hendes begejstring over svundne tider, ikke mindst musikundervisningen, stikker tilsyneladende noget dybere, end jeg lige havde forestillet mig. Men måske Sibel selv skulle fortælle ...
Med egne ord
“Det var først i gymnasiet jeg for alvor fandt ud af, hvad musikundervisningen havde gjort for mig. Vi sad og skulle læse digte, og jeg bad de andre om at artikulere. Det var et af de ord, jeg havde lært i musiktimen, men de andre kendte det ikke. For mig handlede det om at “bevæge munden lidt bedre”. Noget med at udtrykke sig klart og tydeligt. Jeg kommer fra en tyrkisk baggrund, og jeg havde ikke fået meget musik med hjemmefra, men fandt ud af, da jeg prøvede at oversætte de engelske sange til tyrkisk, at følelsen altid fulgte med uanset sproget. Særligt gennem de engelske sange, jeg lærte i musik, blev jeg meget bedre til det engelske sprog, for engelsk var, i hvertfald på det tidpunkt, ikke særlig udbredt i mit miljø.”
Solens bane
“Sangene gjorde mig også opmærksom på noget så almindeligt som, at solen står op i øst. De satte tankerne igang og stillede spørgsmål. Nærmest som en lektie, som man i virkeligheden ikke havde fået for, men man alligevel tog med sig hjem. Og så hele mødet med instrumenterne. Min egen baggrund havde lige akkurat kun introduceret mig til “vores” slags guitar, nemlig saz’en. Så opdagede jeg guitaren, klaveret og alle de andre, og det var en stor omvæltning. På alle måder et helt nyt univers. At min musikundervisning har været med til at forme mig som menneske, er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det ser jeg især nu, hvor de sidste brikker er ved at falde på plads.”
