Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Når kammertonen rammer plet

Selv den meste arge kulturradikale må overgive sig, når hittet kommer på.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kender I det, når man står til julefrokosten eller i byen en sen aften, eller hvad ved jeg, og skråler med til en sang. De fleste ønsker nok ikke øjeblikket foreviget – det kan der være mange årsager til – men alligevel er det som om, at det rammer en nerve. Alene det at man bliver revet med i sådan en grad, at stemmebåndene bare for alt i verden skal strækkes til det yderste, er et tegn. Et godt tegn. Min teori er, det sker når kammertonen rammer plet.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Fysikkens love

Jer erkender at det lyder langhåret og pseudovidenskabeligt, men det er helt oprigtig talt. Vores krop har sine fysiologiske attributter, hvilket gør, at når man for eksempel får lige netop det par bukser på, der passer helt perfekt, er der ingen tvivl. Som fod i hose, så at sige. Det samme gælder for sang og musik. Smag kan diskuteres fra Herodes til Pilates, men jeg mener at dette er et fænomen, der transcenderer smag. Det er en fysisk tilstand. En tilstand, hvor klang og rytmik går et med ens krop.  

Teori i praksis

Dette fænomen træder ofte frem i teksten. Ikke på grund af dens indhold, men dens ordlyd. Mange stjernesangskrivere fremhæver, at klangen af ordene kommer foran det litterære indhold. Det gør ikke noget, at det lyder som en vrøvleremse, bare det svinger. Med kammertonen mener jeg ikke de 440 hertz, men at kroppen, som et virvar af små kamre, resonerer med sine omgivelser. Noget klinger bare bedre end andet, om man vil det eller ej. Selv den meste arge kulturradikale må overgive sig, når hittet kommer på. Kroppen har sin egen vilje, og den må man føje. I fysikkens og musikkens tjeneste.

Powered by Labrador CMS