Råstof til eftertanke

Det er slående, hvor mange facetter en og samme person rummer. Her står jeg med en pige i 1. klasse, og inden jeg overhovedet når at se mig omkring, har hun været hele følelsesspektret igennem. Imponerende indenfor to gange femogfyrre minutter. Ikke mindst i betragtning af, at denne person ikke er mere end 7 år gammel.  

Alt-i-en

Ikke overraskende besidder denne aldersgruppe en manglende evne til beherskelse og selvkontrol. Det er ofte impulsstyret og det meste sidder udenpå tøjet. Dog hæfter jeg mig ved dybden i disse mange udslag. Min lille protagonist har tilsyneladende bredt funderede meninger og ambitioner om, hvad hun vil med sig selv. om ikke altid verbalt, så udfra sine handlinger. Da hun rammer en ”mur” under fri tegning til musik, er det nok ikke blot et udtryk for en forkælet resolution, men et virkelig oprigtigt ønske om at udføre sin opgave med noget på hjerte.  

Øvelse gør mester

Bevares, når man starter i 1. klasse, skal man dybest set også lære at gå i skole, og derigennem erfare alle de begrænsninger fordybelse medfører: at livet ikke kun er en leg, men også et ansvarsområde man selv skal formidle og navigere i. Alligevel blev jeg nærmest rørt over ovennævnte hændelse, da jeg indså at det hele menneske er i råstoffet fra starten af. Hvor dette råstof ender og som hvad, vil kun tiden vise, men at få lov til at betragte det fra sin spæde start er lidt af et privilegie.