Folkeskolens musikrådgiver
Blog
Ud over rampen
Nå helt ud til dit publikum – også husarerne på bagerste række.
Yndlingsfortællingen i musiklokalet, for få børnenes sang ud over scenekanten, er den om at holde det musikalske udtryk så klart og tydeligt, at selv halvsovende onkel morfar kan følge med. Nå helt ud til dit publikum – også husarerne på bagerste række. For at bruge et klassisk Godfather-citat: ”Keep your friends close, but your enemies closer”.
Tovejssystem
Med det mener jeg at dem i publikum eller blandt eleverne, der allerede er overbeviste, ikke behøves, at få det ind med ske. Det er alle nej-sigerne med korslagte arme, der skal have et vink med en vognstang. Det er vitterligt sjældent at de, der ikke selv tror på missionen, kan få andre med på legen. Så engagementet i ens sang og udtryk er både baseret på en indre forventningsafstemning, men såmænd også på en vifte af sangmæssige værktøjer. Det første kredser om den sædvanlige pep-talk og en stor gulerod, man kan vifte med foran ungernes næser, for eksempel en optræden. I værktøjskassen kan det være mere lavpraktiske remedier såsom klang, intonation, artikulation og sange, der passer lige ind i børnenes fold.
Megafon
Et af de første ord de vordende musikanter i min fold lærer, er ARTIKULERE. Alene det, at man skal arbejde sig igennem fire forskellige vokaler, gør at læberne kommer på overarbejde, hvis man husker at ARTIKULERE vel at mærke. Munden er i sig selv en megafon og den skal man lære at tage i brug. Lidt drilsk spørger jeg altid ud i lokalet, om der er nogen, der kan lide at blive misforstået. Det er der forholdsvis sjældent. Sangens metoder kan de også bruge i deres daglige virke. Bliv hørt! Du behøver ikke at råbe op – du skal bare huske at ARTIKULERE!