Folkeskolens musikrådgiver

Blog

På den anden side

Man behøver ikke altid være oppe på beatet for at kunne udføre sine opgaver ordentligt, blot man har den solide rygrad og tyngde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu er vi her igen. Nyt år, nye muligheder. Dybest set er alt nok ved det gamle, og så alligevel. Vi kan enten viske tavlen ren, hvis det er nødvendigt, eller vi kan bygge videre på det, vi har. Lige netop denne del rummer visse udfordringer. Man kan snart sagt ikke forfølge og forfine en ide, før man fra det omgivende skal forholde sig til en ny. Det minder lidt om de mennesker, der absolut skal eje den nyeste mobiltelefon. Hvis man spørger dem, hvad der gør den nye så meget bedre end den gamle, ville flere komme til kort. Men det er den allernyeste og det er det vigtigste, ikke?  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Lang og tro tjeneste

Titanic havde et mindre kendt “søsterskib” kaldet Olympic. Hun blev sat i søen omkring samme tid som hendes berømte modstykke, men ulig Titanic nåede Olympic at udføre lang og tro tjeneste, inden hun blev sendt til ophugning i 1935. Bedriften gav Olympic tilnavnet “Old Reliable”. En ganske sigende cadeau til de klassiske dyder. Man behøver ikke altid være oppe på beatet for at kunne udføre sine opgaver ordentligt, blot man har den solide rygrad og tyngde. 24 år på de syv have er også en sjat. Den slags vedholdenhed kunne man godt tage ved lære af.  

Gammel vin på gamle flasker

Talemåden “If it ain’t broken, don’t fix it” siger det meste. Bevares, vi skal ikke tilbage til damplokomotiv og telegraf, men vi skal bare heller ikke lade os rive med af den postmoderne, postfaktuelle fremskridtstro, der gør klassiske dyder mere overflødige end godt er. Sig pænt tak for mad, hold døren for dine medborgere, tal klart og tydeligt, anerkend klimaforandringer (og gør noget ved det), og slå hælen i, når det går lidt for hurtigt og hen over hovedet på dig. Det hedder ikke de gode gamle dage for ingenting. Godt nytår!