Jeg har en plan

Så er de her, de nye læseplaner for faget musik. Selvsagt for den obligatoriske del, men også for det nye valgfag. Særligt sidstnævnte har haft undervisernes bevågenhed, men det vender vi tilbage til. De nye læseplaner er interessant læsning, specielt i lyset af, at der er løsnet op for ”fælles mål”. Det vil sige, at der er kommet en meget mere kreativ tilgang til faget, med deraf mindre fokus på den målstyrede undervisning. Det er tit og ofte mere et spørgsmål om at kunne, i stedet for at skulle. Det klinger i hvert fald sødt i mine ører.  

En musikalsk manual

Musikfaget er skolens utilpassede enfant terrible, som ingen vil røre med en ildtang. Kun de allermest dumdristige vover sig ud i det farvand. Men der kommer de nye læseplaner virkelig til sin ret, særligt hvis man mangler motivation, inspiration eller bare en lille saltvandsindsprøjtning. De nye læseplaner kan egenligt betragtes som et opslagsværk, både for nye musiklærere, men så sandelig også for dem, der er gamle i gårde.  

Den dybe tallerken

Neil Armstrong måtte virkelig have haft et sug i maven, da han betrådte månen som det første menneske nogensinde. Der var ingen præcedens for homo sapiens i vægtløs tilstand. Ikke at der nu er et sammenfald mellem astronomi og musik, bortset fra Gustav Holst Planeterne, men erfaringsgrundlaget for det nye valgfag er som med den første månevandring, noget nær lig nul. Så at skulle forfatte en læseplan som denne er lidt som at famle i blinde. Klogeligt nok er der blevet taget gevaldigt afsæt i en intuitiv tilgang til området, med fokus på den verden målgruppen lever og ånder i. Hvordan tilgodeser man her-og-nu teenagere uden at glemme de klassiske dyder? Svaret findes næsten her i læseplanen, og det er ikke så lidt af en bedrift.