Skal musikfaget legitimeres?

I første omgang svarede en anden ved at linke til mit tidligere blog-opslag; "Derfor er musik det vigtigste fag i skolen". Da jeg læste videre i dialogen gik det dog op for mig, at hun gerne ville være klar til at forsvare musikfaget overfor forældre der ikke kan se meningen med det, eller elever for hvem faget ikke umiddelbart findes interessant.

Personligt har jeg i hele min lærerkarriere kun haft én far på et forældremøde, som i en sidebemærkning nævnte at han ikke forstod der skulle bruges tid på musik, men alligevel synes jeg eksemplet er relevant: I ren refleks undskyldte jeg med et humoristisk blink i øjet, at skolen havde fejlet ham, siden han ikke kendte svaret på det spørgsmål, og lovede ham, at hans egne børn ikke ville forlade skolen med tvivl om, hvorfor faget er så vigtigt. Han var faktisk tilfreds med svaret.

Alle har en mening om skolen, for de har selv gået der, men ikke mange kan sige, at de har haft den samme skolegang. Vi har alle haft læreren, der gjorde faget spændende, og desværre nok også det omvendte.

Kun musiklærere stiller spørgsmålet

Vi kan i virkeligheden diskutere om alle fagene i skolen er vigtige! Er det ikke spild af tid at regne og lære tabeller, når vi kan spørge siri? Er det ikke spild af tid at læse og skrive, når computeren kan læse det hele højt, og vi kan diktere, hvad der skal skrives? Ingen sætter spørgsmålstegn ved fagene dansk og matematik. Det synes jeg faktisk heller ikke, de gør om musik. Så hvorfor gør musiklæreren?

Er spørgsmålet i virkeligheden et symptom på noget helt andet? Er det musiklæreren selv, der føler de har svært ved at forsvare faget, fordi de har den ene halvdel af klassen til at sidde og male i malebøger mens de har sammenspil med den anden halvdel, da det er den eneste måde, de kan få det til at fungere på? Er det fordi de efter coronaen tror at politikerne kun mener at dansk og matematik er vigtigt, da de fortalte os, at dette måtte prioriteres? Er det fordi deres ledelse ikke spørger ind til, og udfordrer lærerne med spørgsmål om musikundervisningen, og er det derfor mange lærere melder tilbage at de kun bruger 20% af deres forberedelse på musik, selvom vi alle ved at de fleste nok har ca. halvdelen af deres skema fyldt med musiktimer? Er der noget galt med uddannelsen?

Vi skal vise det - Ikke forklare det

Hvis jeg var elev i mange af de musiklektioner jeg hører om, ville jeg aldrig have fundet musik interessant. Jeg var aldrig blevet musiklærer! Det er op til os musiklærere, at brug den nødvendige forberedelsestid til faget, inspirere børnene og invitere deres forældre til skolekoncert, så de aldrig bliver i tvivl om faget. Vi må vise i den daglige undervisning ved kvalificeret undervisning, hvorfor det er vigtig. Sådan legitimeres det. Så lover jeg, at den næste generation af mange dygtige musiklærere vi får i gang ikke så meget som overvejer at stille sig selv det spørgsmål. Musikken vil være en selvfølge.