Den faglige hakkeorden

”Åh gud, et pensum der skal nås! Vi er håbløst bagud! Hvad skal vi dog gøre? Nå ja, vi aflyser da bare morgensang. Så når vi nok det hele. Hvad gør en klasse fra eller til alligevel.”  

En kæmpestor forskel faktisk, men førnævnte fiktive citat er desværre ikke så fiktivt endda. Det første, tidstyvenes sparekniv skærer i, er morgensangen. Musikken, den usynlige udefinerbare størrelse, der sjældent lader sig underkaste en fornuftig afgrænsning og ultimativt ender med at være drys på toppen og ikke en del af essensen.  

Dominatrix

Ligesom der forekommer en hierarkisk orden i den almindelige skolegård – bøllen, spejderen, professoren, den stille, osv. – ser jeg den samme tendens med fagene i skolen. At kalde matematik og dansk for bøllefag er måske lige at strække den, men det er helt klart disse dominerende fag, der får lov at sætte dagsordenen. Dernæst kommer de naturvidenskabelige, tæt fulgt af idræt og madkundskab. Nederst i hierarkiet finder vi de ”bløde” fag i som f.eks. musik og billedkunst.  

Kan man synge en andengradsligning?

Med lidt god vilje kan man måske lave en melodi baseret på ligningens ordlyd, men det er vist så langt, at kun fantasien rækker. Som en ven tørt bemærkede, kommer der nok flere situationer i voksenlivet, hvor der er behov for at kunne sin fællessang end en andengradsligning. Forstås, vi sidder i hvert vores faglige elfenbenstårn og kigger henover de andre fag, som et supplement til vores eget, hvilket i og for sig er naturligt. Men vi skal vælge hinanden til, ikke fra, og slet ikke med så løs en hånd, som jeg har oplevet, det kan ske med morgensangen. Det får jo bare en selv til at stramme grebet yderligere, og så opstår der ballade i skolegården.