Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Fordi jeg siger det!

Kald det utidssvarende, men jeg mener oprigtigt, at der er en given standard for god opførsel og dannelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ganske velkendt problemstilling er frikvarteret/pustepausen. Der findes nok ikke et sted i skolejunglen, hvor meningspluralismen kommer mere i spil end her. Hvert barn sin regel om, hvad der er gældende. Jeg har et utal af gange stået med lille Ole i tredie og diskuteret retningslinjer med afsæt i det gængse udsagn: Hvorfor?! Svaret er ganske enkelt: Fordi jeg siger det! Intet mindre, intet mere. Desværre står vægten bag nævnte svar for fald; ja for mange børn er det bare endnu en kæp i hjulet på deres personlige selvudfoldelse.

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Svar på tiltale

Fordi hjemmenes demografiske/ideologiske sammensætning samlet set udgør et broget sammensurium, bliver skolen nød til st være et fikspunkt for en art fornuftsbetonet ensrettethed. En modificeret og børnevenlig udgave af kæft, trit og retning, om man vil. Desværre er der en pågående, og tiltagende, forventning om særbehandling og differentiering. På en skole med godt og vel 700 elever, er det mange behov at tilgodese.

Exit Spørgejørgen

Kald det utidssvarende, men jeg mener oprigtigt, at der er en given standard for god opførsel og dannelse. Herregud, måske der er undtagelser, men når alt bliver til undtagelser og særlige hensyn, bliver jeg nødt til at trække i nødbremsen. Ethvert menneske har sin grundlovssikrede ret til at stille spørgsmål, men når anfægtelsen sker for anfægtelsens skyld, går læringen i denne proces fløjten. Selv folketinget har særskilte spørgerunder. Relevante spørgsmål avler relevante svar. Det modsatte gør sig derfor også gældende. Ikke fordi jeg siger det, men fordi det er sådan det er.