I mine minder - et lyninterview

Den kolde krig raser ude på kontinenterne. Barsebäck kaster sin faretruende skygge over Øresund. Lørdagskylling bliver betragtet som noget ganske særligt. Året er 1983, og Melodi Grand Prix kan samle en hel nation som intet andet. Årets vinder er med tiden gået i glemmebogen. Nummer to har til gengæld fået et dybt interessant efterliv. Folkets stemme er til alle tider den stærkeste. Den synger stadig: “Gi’r du et knus – før du forsvinder”. Gammel kærlighed ruster aldrig. Men visse sange evner, mere end andre, at fortælle om den vi har eller måske engang havde. Savn og tab rammer altid hårdt, især børn, der stadig er ved at finde deres ben at stå på. Manden bag sangen er nordjyske Niels Drevsholt. Lad os høre fra hestens mund, hvordan det hele startede.

Arven fra ‘83

Niels fortæller: “1983 var et af de første år, hvor man som udefrakommende kunne byde ind med bidrag til Melodi Grand Prix. Jeg havde skrevet ”Gi’r Du Et Knus” med det for øje. Men hvor de fleste sange på det tidspunkt handlede om lykkelig kærlighed, tænkte jeg, at det kunne være interessant at vende det på hovedet og beskrive øjeblikket, det glider ud af vores hænder. De to piger i Snapshot var selvfølgelig begejstrede, mens min producers modtagelse var mere lunken blandt andet på grund af ordlyden KN’ i knus. Men jeg insisterede, og det var da vistnok en klog beslutning”.

Niels fortsætter: “Ironien ved at ”Gi’r Du Et Knus” “kun” blev nummer to var, at hvor vinderen ikke måtte spilles i radioen før Det Internationale Melodi Grand Prix, var vores sang ikke underlagt denne klausul. Og allerede dagen efter den danske udgave, hørte jeg ”Gi’r Du Et Knus” mindst fem gange i radioen. Vores andenplads gjorde faktisk udslaget for Snapshots succes på den lange bane.

Næste generation

”Gi’r Du Et Knus” er den sang i min undervisning, der har affødt flest reaktioner på savn og længsel hos mine elever. Den er næsten sikker hver gang, at mindst én elev sidder og græder over et bortrejst familiemedlem eller et afdødt kæledyr. Efter min lange telefonsamtale med Niels Drevsholt forstår jeg, hvor det kommer fra. Han er, i en og samme person, en driftig herre og følsom kunstner. I dette spænd opstår der en afklaret, personlig fortælling, der er lige til at gå til. “Don’t tell it, show it”, som man siger. Den slags fanger børn lige med det samme.

https://youtu.be/BHqm8HIt-5k

https://www.youtube.com/watch?v=twJGen0NYOg