Glædelig julspin

Hvad har guldfisk og skoleelever, faretruende tæt på jul, til fælles? Deres korttidshukommelse er noget nær ikke eksisterende. Man kan skære alting nok så meget ud i pap, men lige meget hjælper det. Hjernen og alle dens vitale funktioner er gået på ferie. Hvis du troede, at beskeden, “I må kun sidde på egne faste pladser” under spisning, er gået klart igennem, kan du godt tro om. Julen sig nærmer og du kan ingenting gøre andet end at se på og vente …  

Langt om længe

Nå, men her står vi så med to ugers juleferie i vores hule hånd. En kærkommen lejlighed til at afgifte os selv for kuller og kanel. December er ultimativt den længste måned på året. Juni måned er nærmest vand ved siden af, for der tillader vind og vejr trods alt en solid pustepause. Men her i de mørke måneder står ungerne ude foran musiklokalet med næsen klistret til ruden og venter kun på at komme ind igen. 10 minutters frivillig frihed, hvem ville ikke elske det? Åbenbart ikke børn anno 2018.  

Over alle bjerge

Jeg elsker Godfather-filmene og finsk lakrids, men nogle gange får man bare nok. Sådan har jeg det også med børn og skole i skrivende stund. Jeg trænger vitterligt til pause. Til at tænke på noget andet end den næste snedige plan, der skal få ungerne til at yde deres ypperste. Nu skal den stå på famile og venner, Nat King Cole og hygge som i gamle dage. Jeg vil skynde mig væk fra matriklen, inden jeg bliver passet op af en lille størrelse, der skal have pustet sit knæ. Men bare rolig, jeg vender frygteligt tilbage. Vi ses på den anden side. God jul og godt nytår.