Ærkeenglen fra Bologna

Komponister bliver ofte skildret som sølle stakler, der sidder på deres vindblæste kvistværelse og må gå for lud og koldt vand. Intet kunne være længere væk for italienske Arcangelo Corelli (1653-1713). Ved sin død efterlod han sig en væsentlig formue og en ikke uanselig kunstsamling. Så ud over at være en temmelig kompetent komponist havde han tilsyneladende også økonomisk snilde og forretningstæft. Nogle lever af kærlighed og kildevand. Andre spiser bare guld og grønne skove. Viva la musica.  

Den største af Julekoncerterne

Nævnte Corelli er ophavsmand til et af julens store repertoireværker, nemlig Fatto per la Notte di Natale, hvilket nogenlunde kan oversættes til “skabt til julenat”. Af de tolv koncerter, der udgør samlingen opus 6, skiller denne sig på alle måder mest ud. Barokkens komponister havde et særligt forhold til julen, og denne, nummer otte i rækken, er ingen undtagelse. Gennem seks satser bliver man ført igennem det bedste, en barokkoncert har at tilbyde. Med elegante temposkift, yndefulde melodier og et udtryk helt forskånet for barokkens tendens til at overlæsse, afmonterer den samtlige fordomme om denne epokes musik. Særligt sidstesatsen Pastorale ad libitum er en lille genistreg.  

Ligesom i gamle dage

Hvor i indspilningsjunglen skal man så starte? Undertegnede sværger til ensembler, der spiller på “historiske” instrumenter. Det vil sige meget gamle violiner, fra dengang musikken blev skrevet, eller tro kopier af disse. Det giver en sprødere klang og måske også et udtryk, der er mere i tråd med komponistens intentioner. The English Concert under ledelse af Trevor Pinnock er min klart foretrukne, og er versionen til alle tider, også mellem nytår og jul. De spiller, så englene synger, helt i Corellis ånd.  

https://www.youtube.com/playlist?list=PLF0D5C57887AFB622