Hvor alle ender mødes

Det var så den sommerferie. Fem uger virkede ellers som en evighed, da man stod på den rigtige side af juli måned, men sådan er der så meget. Musiklokalet kalder. Sommeren 2018 går nok ind i historien som den varmeste i mands minde. Det plejer ellers at være et kærkomment, køligt intermezzo til at samle tankerne og få sorteret i de geniale indfald til brug i det kommende skoleår.  

Men nej, ikke i denne ombæring. Når man stavrer rundt med en kropstemperatur i den tunge ende af de hundrede grader, opstår der en veritabel nedsmeltning af de vitale sanser. Kun hånd-til-mund metoden, også bedre kendt som fødeindtag, er indarbejdet tilstrækkeligt i ens adfærd, til at man kan opretholde et minimum af eksistens.  

Det er givetvis også den slags børn, vi kan vente os de kommende uger. Sikkert noget med at give ”pustepause” hvert femte minut for at kunne gennemføre undervisnigen. Iøstenstiger (pustepause) solen op, den spreder (pustepause) guld på sky. Ja, det bliver en lang august måned. Når man skal starte op med en helt ny 1. årgang, giver denne problemstilling nogle ganske særlige udfordringer. Ingen kan bevæge sig på grund af varmen, men alle har krudt i en hvis legemsdel. Et nærmest uløseligt paradoks. Stakkels unger.  

I den anden ende af aldersspektret har jeg en flok teenagere, der skal påbegynde det nystartede valgfag under titlen "Mer’ end bare musik". En kærkommen lejlighed til at arbejde med de dybere lag i musikken, og ovenikøbet med unger fra flere forskellige skoler.  

Ja, det skal nok blive sjovt at vende tilbage til sin pind. Både skolepinden, men minsandten også bloggergrenen. Når man på kommando skal samle tankerne mindst én gang om ugen, kan man ikke længere bruge varmen som undskyldning. Slut med de vilkårlige svinkeærinder. Skoleåret 2018-2019 er en realitet.