Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Hertil, og lidt længere

Hvor går grænsen? Går den her? Eller der? Måske er den flydende, fleksibel og ganske justerbar.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg står og vifter med filtkøllen til xylofonen. Jeg kigger søgende rundt i halvcirklen for at spotte mit næste offer. Det bliver Sandra*. Jeg kan straks se panikken i hendes øjne. Det var ikke lige det hun gik og drømte om. En sagte protest bliver ytret fra hendes sammenbidte læber. Men eftersom at det er en tur, hele klassen skal igennem, fornemmer hun straks, at en mere pragmatisk tilgang nok bliver nødvendig. Lettere modstræbende tager hun min fremstrakte hånd, og følger med mig midt ind i halvcirklen. ”Hvis vi nu sætter os med ryggen til, kan vi jo ikke se de andre,” siger jeg til hende. Som sagt, så gjort. Sandra spiller sin strofe, som var det det mest naturlige i verden, ytrer et lettelsens suk (og et tilfredst smil) og sætter sig tilbage på sin plads.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Hvornår er nej et ja?

Hvor går grænsen? Går den her? Eller der? Måske er den flydende, fleksibel og ganske justerbar. En størrelse man hele tiden kan skubbe en lille smule til ligefrem uden at blive opdaget. Indrømmet, der er ganske stor forskel på hvilken slags, vi taler om, men eftersom læserskaren i dette forum primært er pædagogisk funderede individer, er det den gode slags grænse. Den som har læring, indsigt og udvikling i fokus. Den som vi alle på skolerne dagligt tester og prøver af.  

Den stille revolution

Jeg ved godt, at der er milevidt forskel på grader af grænser, og at en lille strofe på xylofonen i klassens påhør måske ikke er at betragte som en stor revolution. Men mit kendskab til Sandra gør, at det at hun overhovedet rejste sig op var noget ganske særligt. For de fleste mennesker er det at optræde – endsige spille for andre – noget andre mennesker gør, ikke en selv. Måske skal Sandra ikke være professionel udøver, stand-up’er eller lignende, men hun blev pillet ud af den bås, hun havde sat sig selv i. Måske springer hun mere hovedkuls ud i det en anden gang, ligefrem synger en sang eller fortæller en vittighed. Man ved aldrig med de børn.  

* Sandra er et opdigtet navn. Undertegnet er selvfølgelig bekendt med hendes sande identitet.

Powered by Labrador CMS