Førstehjælp til årets sidste måned

Julen er som en runde lus i børnehaven; den er bare ikke til at få bugt med. Så der er ikke andet for end at bøje sig for firetyve dages juleknas i maskineriet. Rigtigt gættet, undertegnede tilhører kategorien såkaldte “juleskeptikere”, men musikken er en formildende omstændighed. Det kan godt være at den rummer sin portion klicheer og gamle travere, men der er intet som SørenBanjomus over et glas varm gløgg og lidt brændte mandler. Hvad så med ovre i skolen? Her må man sige, at musiklærerne er i deres rette element eller i skudlinjen (alt efter hvilken lærer man spørger), når denne tid på året står for døren.  

Noget sig nærmer

Julen hører nok til den noget mere rigide afdeling, hvad traditioner angår. Påskeharen kan snart sagt skifte farve fra år til år, uden at nogen lægger mærke til det, men ve den, der piller ved julen. Dermed ikke sagt, at lidt fornyelse eller frisk luft er at fornægte. En didaktisk tilgang skader heller ikke, eftersom vi nu arbejder på et sted med mange børn. Selv fortrækker jeg altid Juletræet Med Sin Pynt frem for Højt Fra Træets Grønne Top. Førstnævnte har bare mere klasse, og på det poetiske plan vinder den med flere længder. Salmerne kan man heller ikke komme udenom, men et credo kunne alligevel være at give publikum det, de ikke vidste de ville have. Med lidt snilde og ihærdighed kan man gøre sig selv den tjeneste at grave lidt dybere i repertoiret og måske finde et par stykker, der var mindre fortærskede. Et forslag kunne være Den Yndigste Rose Er Funden, og En Rose Så Jeg Skyde. Salmer med tid til eftertænksomhed.  

Sidste jul

December måneds største udfordring bliver alligevel nok, ungernes ønske om at synge Whams evergreen Last Christmas. Alle kan omkvædet i søvne, men næsten ingen kan synge verset lydefrit. George Michael er jo i sin helt egen liga, men når målgruppen er ganske almindelige ikke-engelsktalende skolebørn, ja, så er det noget ganske andet. Det kræver sin mælk og viljestyrke, hvis det virkelig skal lykkes, men så kald det et musikalsk skoleridt med mange interessante ad-lib facetter. Jeg kan til gengæld varmt anbefale nyklassikeren December-sang. Den har det højtravende schwung og det folkelige islæt, der gør sig godt til en juleafslutning. Det er frihjulspoesi fra før det blev moderne. Ja, julemanden var også engang grøn, så lidt forandringer kan man godt snige ind i ligningen. Så længe at resultatet bliver en glædelig jul.