Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Engang for længe siden …

Det forunderlige ved børn, og det kender vi fra os selv i vores eget voksenliv, er, at tingene først dukker op til overfladen langt senere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der sad de, tre piger i musiklokalet for første gang i fire år. Deres egentlige ærinde var teksten og musikken til “Sofie”; en sang jeg skrev omkring samme tid, jeg var deres musiklærer. Den handlede kort sagt om pigen, der ikke ville se livets barske realiteter i øjnene. Måske ungerne ikke helt fangede lige netop det budskab, dengang i 3. klasse, men navnet ramte altid plet. Sangen skulle nu bruges til sidste skoledag nogle dage senere, for den havde tilsyneladende fået sit helt eget efterliv.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Toppen af isbjerget

Men “Sofie” var ikke det eneste, der stak sit hoved frem. I det øjeblik, de satte sig til rette i musiklokalets halvcirkel, skete der det, at hele deres musical-oplevelse fra 3. klasse også poppede op. Ud af det blå blev de som små børn, der reminiscerede over denne uge for længe side. De talte om sangene, oplevelsen af deres skolekammerater, og havde dertil alle en soleklar erindring om præcist, hvor de stod på scenen. Sjovt nok har ingen af de tre i den forløbne tid nævnt oplevelsen overfor mig med et eneste ord. Men det skal man ikke tage personligt, særligt ikke når man har med børn at gøre.   

Et sted derude

Her sad jeg og troede, at de var over alle bjerge, med alt hvad jeg havde lært dem, og at det meste nok var røget i forbifarten. Men der tog jeg fejl. Det forunderlige ved børn, og det kender vi fra os selv i vores eget voksenliv, er, at tingene først dukker op til overfladen langt senere. Forstås, gode som dårlige erindringer, men i dette indlæg tænker jeg rent faktisk på det, der fylder os med varme og glæde. Måske er det fordi arbejdet med børn fungerer som en svingdør, at man ofte glemmer at se sig om og tilbage. De tre piger mindede mig med et om alt det, jeg selv havde glemt på undervejs.

Powered by Labrador CMS