Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Upraktisk teori

Vi taler meget om non-verbal kommunikation i vores metier. Med noder, håndtegn og den klassiske musiks vokabularium kan denne drøm ligefrem ske fyldest.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan skal man forklare børnene det uforklarlige? Med håndtegn, illustrationer, eller måske en masse ord? Nu har musikken den store fordel, at dens force ligger i det auditive. Jeg kan stå og fable løs om en neapolitansk sub-dominant, men hvis jeg ikke har i sinde at demonstrere den – forget about it!!! Lyder måske som en gammel hat, men musik skal opleves, ikke udpensles i endeløse redegørelser. Og dog.  

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

Med på noderne

Jeg vil til hver en tid foretrække at sigte for højt end at ramme under bæltestedet, både hvad humor og undervisning angår. Solfa er et godt sted at starte, da det er den ultimative symbiose af teori og praksis. Det er lidt som den perfekte reol, hvor alting passer ind som fod i hose uanset hvad, man vil stille i den. Hver eneste gang jeg render et melodisk ærinde, kan jeg referere til solfa. Alligevel mener jeg ikke, at det kan skade at introducere de mere teoretisk funderede noder i undervisningen, ikke for tidligt, men dog tidligt nok.  

Lingua franca spoken here

Jeg har leget en del med at forklare børnene de gængse ord i musikkens verden: Piano, forte, legato, staccato, osv. Min yndlingshistorie er den om at stå med et kinesisk symfoniorkester og med disse ord være i stand til at indstudere det meste musik, da det er et sprog de fleste (klassiske) musikere kender og forstår. Vi taler meget om non-verbal kommunikation i vores metier. Med noder, håndtegn og den klassiske musiks vokabularium kan denne drøm ligefrem ske fyldest. En skoleklasse er vel lidt som et uregerligt orkester, der blot skal tæmmes bare så længe stemningen ikke ryger.

Powered by Labrador CMS