Gul

Om teksten er der ikke meget at sige, og så alligevel. Spørger man Coldplay selv, er der vistnok ligeså mange forskellige svar, som det antal gange bandet er blevet spurgt til den. Alene ordet yellow, hvilket man må kalde sangens epicenter, var en midlertidig løsning, indtil at de(t) endelige, passende ord dukkede op. Men nej, sådan skulle det ikke blive. Der er, efter sigende, flere steder i teksten, der skulle have været omskrevet, men nu lød det jo godt, som det var, og sådan blev det. Sjovt som tilfældigheder skriver historie.  

Lige i hjertekulen

Coldplays “Yellow” er nok ikke det mest oplagte nummer at lave med en 4./5. klasse, men overraskelser er det som bekendt rigeligt af – især når man har med børn at gøre. Hele nummerets produktion arbejder tilmed fuldstændig imod den overpolerede, antropocæne tidsånd. Men musiklokalets ubønhørlige domstol måtte overgive sig. Der var tilmed nogen der fældede en tåre. Selv i de klasser, hvor nogle af eleverne partout foretrækker at bevæge sig på kanten af den pædagogiske rækkevidde, stod sangen distancen. Uden tøven eller protester, trådte alle som en ind i det gule univers.  

Stilhed under stormen

Indledningsvis gør" Yellow" ellers ikke megen væsen af sig. Alene trommernes diskrete “løben” i introen vidner om, at det ikke er perfektionisme, der er i højsædet. Men godt det samme. Fra sangeren Chris Martins første strofe er man ikke i tvivl om, at noget større er i gærde. Unden hele sangen ulmer der en næsten lydløs intensitet. Selv når omkvædet gør sin entre, blæses den ikke ud for fuld musik. Intet flammehav, kun en sagte ild. Sjældent har en sang brændt sig så meget fast.  

https://youtu.be/yKNxeF4KMsY