Folkeskolens musikrådgiver

Folkeskolens musikrådgiver

Blog

Kærlighed i Coronaens tid

I starten, tilbage i marts, var der en underfundig fornemmelse af ro i nedlukningen, men nu hænger den en ud ad halsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stakkels julemand: At skulle bære mundbind så børnene ikke kan se det venlige ansigt. Godt det samme, for de kan grundet afstandskrav nok heller ikke sidde på hans skød alligevel. Og julemarkedet er tillige aflyst, så han må kukkelure derhjemme med Rudolf og de andre rastløse rensdyr. Julen 2020 bliver næppe en jul som de andre. Jeg er sikker på, at højtiden i besættelsesårene havde sine begrænsninger, men da var fjenden trods alt synlig og uniformeret. Covid Nielsen derimod, en mikroskopisk snebold dyppet i søm, har sat dagsordenen i den ganske verden i nu snart et helt år. Men så igen, forsamlingsforbuddet på ti mennesker er også lige netop nok til at nå hele vejen rundt om juletræet, så Sundhedsstyrelsen har da tænkt lidt over tingene.

Folkeskolens musikrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. David Kosteljanetz er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mail@davidkosteljanetz.dk

På det personlige plan nærmer den mentale tilstand sig økuller. Alt bliver aflyst. Alt! Forleden, da min kære leder ringede, var min første respons: “Hvad nu, Henrik?” Jeg fornemmede godt, at der var karantæne og isolation i luften, men pigen fra 3. klasse havde jeg altså ikke været i nærheden af, så jeg fik lov at slippe/tage på arbejde. I starten, tilbage i marts, var der en underfundig fornemmelse af ro i nedlukningen, men nu hænger den en ud ad halsen. Det er et nødvendigt onde, men desperationen står på lur. Bare det at tage i Irma er blevet en guilty pleasure. Og når man hoster i det offentlige rum, får man blikket, der insinuerer: “Hvor er klokkerne, din spedalske tåbe?”

Men julen i hjemmet er fredet. De brændte mandler er undtaget selvisolation. Vindueskarme og andre flader er blevet indtaget af alskens højtidsrelateret isenkram. Julemandens værksted har også været åbent et par gange. Men ellers ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om året 2020. Udfaldet var nok ikke det, jeg forestillede mig til Dronningens nytårstale sidste år. Men nu står vi her. Et år der har beriget sproget med fjernundervisning, mundbind, håndsprit, efterslæb og andre spændende Corona-vokabularier. At kalde det et godt år er måske at strække den, men at det har været et spændende, begivenhedsrigt og uden sidestykke, det kan vi vist godt blive enige om. Glædelig jul!

Powered by Labrador CMS