Onsdagens oase - lidt om valgfaget

 Et sted, langt borte i det fjerne, ligger der en lille ø. Den kunne snildt kaldes et eller andet eventyrligt og paradisisk, men den hedder noget så prosaisk som “Valgfag i musik for 7. - 9. klasse”. Ikke desto mindre er det stedet, hvor drømme bliver til virkelighed. Af og til opleves det i hvert fald sådan. Bare spørg pigen fra naboskolens 7. klasse. Når jeg siger tak for i dag to minutter i lukketid, udbryder hun straks: “Vi da sagtens kan nå en sang til”. Kære lærer: ”Spoler ikke øjeblikket; nu havde vi det lige så skægt.  

Hvor motivationen aldrig mangler

På øen er det aldrig et spørgsmål om, hvorvidt der skal synges eller ej, men om hvorfor der ikke bare bliver sunget hele tiden. Men drømme skal helst suppleres med de andre aspekter af musikken, blandt andet musikhistorie, formlære og teori. Måske knapt så appellerende for en 14-15 årig, men netop fordi det reflektoriske kommer i spil i disse formative år, er det et vigtigt område at få dækket, akademisering eller ej. Det sure med det søde, og så kan vi altid komme tilbage til sangen.  

Læseplaner i manegen

Valgfagene får dog et vist paradigmeskift i det nye skoleår i forbindelse med overgangen til prøvefag. Det har både sine fordele og ulemper. Når karakterer kommer i spil, vil der uvægerligt opstå et behov for og et krav om en mere målrettet indsats hos eleven. Det må anses for at være et tiltrængt løft i et ellers anarkistisk miljø. Det være sig omkring undervisningen såvel som med hensyn til forældreopbakningen. Omvendt skaber et målstyret forløb andre udfordringer. I særdeleshed hvad angår den åndsfrihed, det kreative rum ofte indbyder til. Men enhver musiklærer må, i alle disse år, have tørstet efter accept og anerkendelse, særligt sammenlignet med den almene obligatoriske undervisning. Grib chancen.