Fra det beskyttede musikværksted

Den nærmer sig med hastige skridt: Lockouten! Eller hvad det nu bliver til. Jeg beklager meget, jeg ikke har været så meddelsom om hint emne. Ikke at jeg ikke tager det alvorligt, for det gør jeg skam. Jeg tænker blot, at når nu alle andre skriver om det, hvorfor skal jeg også. Måske prøver jeg blot at opretholde normaliteten. Holde hænderne for ørerne i mit beskyttede værksted og lade som om, intet er hændt. For hvis der er noget, der spiller videre, desuagtet lockout, er det musikken.  

Indrømmet, lockout og dens følgevirkninger er på ingen måde ønskværdige. Men var der noget, vores hold af lærere fik ud af sidste lockout, var det faktisk en sang. Der blev skrevet en ny tekst over musikken til Another Brick In The Wall, som vi kender den fra Pink Floyd. Så gik vi 50 mand høj i mit hjemmestudie, og ud af det kom Den Danske Model. Det var vitterligt en syn for guder at have huset stuvende fuldt af kolleger. Der blev snakket højt og meget, og indtil flere gange måtte jeg tysse på flokken, for nu var vi altså i  gang med at optage inde ved siden af. Konceptet var en We Are The World, hvor udvalgte lærere fik en linje hver i verset, og så kom omkvædet sunget af hele det herlige kavaleri. Af alle lockout-sangene var vores den vredeste. Vi tog ingen fanger. Vi slog i bordet, og vi havde altså bare fået nok. Typisk lærere!  

Tænk at vi så er ved at være her igen. Er der ingen, der lærer af historien? Det påstås, at den er lineær, men det er den desværre ikke. Den er cirkulær som et hamsterhjul, så det er til at få ondt i fødderne af. Sætter mig i stuen foran anlægget og skruer helt op for lyden, så jeg ikke kan høre støjen udefra. Held og lykke med den danske model …

https://soundcloud.com/dendanskemodel/den-danske-model